Artikel

141M² PÅ SUBLIM BELIGGENHED

18. marts 2022

Adresse: Prinsesse Maries Alle 3, 1., 1908 Frederiksberg C

Sjældent set gennemført renovering i den helt rigtige stil. Intet er overladt til tilfældighederne og varig kvalitet er vægtet tungt. Det betyder, at lejligheden er klar til at byde nye beboere velkommen med Vola-armaturer, håndlavede cementfliser, dansk-snedkereret vaskmøbel, udvalgte tapeter fra Tapet-café, Quooker og et hav af andre højkvalitets valg gennemgående overalt.

Det er svært ikke at blive forelsket i denne lejlighed, som ligner noget fra et boligmagasin og overalt giver ekko af ægte herskabelig Frederiksberg C. stemning. En lejlighed bragt tilbage til den klasse, som den var født med. Smuk og klassisk ejendom fra 1900.

Særligt indgangsparti og trappeopgangen er i sig selv en oplevelse og fås ikke meget flottere nogen steder. Herfra er udgang til den hyggelige aflukkede gård, hvor der er fuldstændig ro og plads til både en tur i sandkassen og hyggelige sommer-selskaber ved grillen.Skulle man med en nål pege på epicentret af Frederiksberg C., er det bestemt ikke utænkeligt, at den ville ende på Prinsesse Maries Allé.

Du får Sankt Jørgens Sø som nabo til den ene side og sprudlende Gl. Kongevej til den anden, men alligevel trukket tilpas langt ned ad sidegaden til, at du når at føle roen sænke sig på vej hjem mod hoveddøren.

Se mere om boligen her.