Artikel

EJENDOMSMÆGLERFIRMAET JESPER NIELSEN EKSPANDERER: NY FORRETNING ÅBNER SNART I AALBORG

5. januar 2022

Til april kan vi hos Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen slå dørene op til endnu en mæglerforretning, hvor vi har stærkt fokus på det livsstilskoncept, som danskerne har taget så godt imod. Denne gang åbner vi en ny forretning i hjertet af Aalborg. Kommende indehaver, Andreas From Koop, ser frem til åbningen med glæde og begejstring.

Ejendomsmægler Andreas From Koop glæder sig til den 18. april. Her åbner vi hos Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen nemlig forretning nummer 16 i Danmark, hvor den nordjyske mægler bliver ny indehaver.

-Jeg har altid drømt om at stå i spidsen for en forretning og være med til at få den til at vokse til næste niveau. Det får jeg mulighed for i den nye forretning i Aalborg, og jeg glæder mig meget til at blive en del af holdet. Jesper Nielsen-konceptet er enormt stærkt. Her kan vi tilbyde kunderne et mærkbart alternativ til mange af de etablerede kæder i branchen gennem et stilrent koncept og en kvalitetsbevidst tilgang til bolighandlen fra A til Z, siger Andreas From Koop.

Den nye Jesper Nielsen-forretning vil få adresse på Vesterbro 40 i Aalborg, og Andreas From Koop kan kontaktes allerede i dag på telefon

Den kommende indehaver er født og opvokset i Frederikshavn og kommer fra en stilling hos en konkurrerende ejendomsmægler i byen, hvor masser af energi og drivkraft har ført til gode resultater. Resultater, som han nu vil drive videre i spidsen for Jesper Nielsen-forretningen i Aalborg.

-Jeg har masser af energi og drivkraft, og jeg glæder mig til at smøge ærmerne op og komme i gang. Aalborg er en enormt spændende by, og det er ikke uden grund, at byen kaldes Nordens Paris. Aalborg rummer både et pulserende storbyliv i rivende udvikling og samtidig gode rammer for familielivet lidt væk fra centrum. Aalborg er tydeligt en by i vækst, siger Andreas From Koop.

Stifter og direktør Jesper Nielsen ser frem til det stærke samarbejde på tværs af forretningerne i det nordjyske.

-Vi har opbygget et stærkt internt samarbejde mellem Jesper Nielsen-forretningerne over hele landet. Med åbningen af den nye forretning i Aalborg vil vores kunder i hele Nordjylland opleve de gode synergier ved et tæt samarbejde mellem de eksisterende forretninger i Aarhus og Herning og nu altså også i Aalborg. Vi dækker nu hele Nordjylland fra Aalborg i syd til Skagen i nord, siger Jesper Nielsen.

Han påpeger, at kommende kunder i Aalborg nu også vil få mulighed for at vælge Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen og dermed få mulighed for at opleve de kundefordele, som en bolighandel gennem livsstilsmægleren rummer.

-Kunder i den kommende Aalborg-forretning vil også kunne mærke de mange øvrige fordele af at handle bolig gennem os – herunder vores nye eksklusive koncept JN Exclusive rettet mod vores boligsælgere og vores attraktive muligheder for markedsføring af de ejendomme, vi sælger, siger han.

Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen har flere millioner månedlige visninger på Instagram og op mod 70.000 interaktioner om ugen på Facebook.