Artikel

IKONISK VILLA NÆR FURESØ

31. august 2021

Adresse: Toftevej 22, 2840 Holte

Her får I en helt utrolig dejlig og gennemrenoveret gulstensvilla på 230 m² fra 1931, som byder på masser af plads fordelt på to fulde etager og højt til loftet.

Ved ankomst til den grusbelagte gårdsplads fornemmen man strakt huset atmosfære som leder tankerne til middelhavet.

Med fine detaljer i murværket og smukke palævinduer ligger denne kvalitetsvilla højt på den lukkede grund og med god afstand til naboer.

Boligen er blevet gennemgribende renoveret over de sidste par år med stor respekt for den oprindelige stil, og fremstår overalt i en sjældent set flot stand. I bydes velkommen i en lys og indbydende hall med gæstetoilet, adgang til kontor og et smukt trappeforløb til ejendommens 1. sal.

Fra hallen kommer man direkte ind til det store køkken alrum, der er smagsfuldt indrettet med masser af bordplads og direkte udgang til haven. Sildebens parketgulv binder køkken, spisestue og stuen sammen på smukkest vis.

Stuen byder på en charmerende pejs, som bidrager med både hygge og varme i den kolde tid, mens de store vinduespartier inviterer både lyset og de betagende smukke omgivelser udenfor ind. Fra stuen er der gennem de sprossede dobbeltdøre adgang til en dejlig, sydvendt udestue samt terrasse.

På første sal fordeler repos adgang til tre gode og regulære værelser, med indbyggede skabe, samt et master bedroom med skabsvæg og udgang til sydvendt altan. Herudover et eksklusivt badeværelsesamt et ekstra toilet. 90 m² kælder med god loftshøjde, vaskekælder og fire øvrige rum med mange anvendelsesmuligheder.

Boligen, der ligger i det eftertragtede kvarter i gåafstand til Dronninggårdskolen, Ny Holte Skole, Dronninggård Børnehus og med 3. min gang fra badebro ved Furesø, Holte Roklub samt Vaserne er den perfekte bolig til den store aktive familie, som vil bo i rolige omgivelser.

Se mere om boligen her.