Artikel

LIEBHAVERVILLA I BIRKERØD

29. september 2021

Adresse: Gasværksvej 4B, 3460 Birkerød

Smagfulde kvalitetsmaterialer, en sublim indretning og et smukt lysindfald er hvad, der venter jer i denne liebhavervilla i Birkerød. Her får I lov at overtage nøglerne til en unik perle i et meget attraktivt kvarter ikke langt fra søen og centrum.

Boligen byder på historiske features såsom træskodder og bjælker, mens der indenfor venter en topmoderne indretning, hvor blandt andet køkken-alrummet blev renoveret i 2019, mens også badeværelset har fået en opdatering i 2020.

Ejendommen er renoveret med respekt for villaens originale udtryk og charme, og den præsenterer sig med hvidmalede facader og flotte vinduespartier foruden sortmalede trægavle. Indenfor fremstår stueetagen i virkelig pæn stand, og dette er takket være sammenlægningen af rummene i køkken-alrummet.

Der er gulvvarme under de nydelige Dinesen-planker, og køkkenet fremstår i valnøddetræ fra Koch Køkkener med tilhørende travertinfliser på gulvet, der skaber en elegant overgang mellem de forskellige gulve.

Der er isat en New-Yorker væg mellem stuearealet og køkkenet, så lyset kan strømme ind gennem de mange palævinduer og de franske døre ud til haven og indtage hele rummet.

Der er yderligere en gaspejs, der skaber hygge og stemning på en kold efterårsdag. Etagen har endvidere et nydeligt badeværelse, som er prydet med beton fra Conteco på gulvet og i brusenichen, hvilket giver et luksuriøst og roligt udtryk.

På første sal er der to værelser og en opholdsstue. Stuen har loft til kip, brændeovn og et imponerende ovenlysvindue, mens der også er integreret et walk-in-closet med egetræslåger. Udenfor kan I nyde sommeren på den sydvendte terrasse, mens der også er en solkrog i den hyggelige gårdhave bagved værkstedet.

Villaen ligger få minutters gang fra Birkerød Sø og Birkerød Station, mens I også får gåafstand til bymidten, Birkerød Skole samt Toftevangskolen. En bolig der skal opleves.

Se mere om boligen her.