Artikel

SMUK HERSKABELIG VILLA

6. september 2021

Adresse: Fuglevadsvej 19, 2800 Kgs. Lyngby

Arkitekttegnet liebhaverejendom med udsigt til Slotsparken. Tilbagetrukket og ugeneret. I det eksklusive Fuglevadskvarter har vi nu fornøjelsen at udbyde denne flotte bolig, der er tegnet af arkitekt Juul Brask og opført i 1923 og sidenhen ombygget i 2014.

Boligen er fordelt på 3 etager og rummer 268 kvadratmeter + nyrenoveret kælder på 91 kvadratmeter. Her får I en gennemført bolig, hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten. Boligen er ombygget og istandsat med stor respekt for den originale stil og dens arkitektoniske præg.

Det skinner tydeligt igennem ved materialevalget fra øverste hylde, der bl.a. tæller et gennemgående sildebensparketgulv i stueetagen og valget af corian i køkkenet.

Villaen har foruden et stort spisekøkken med direkte udgang til terrasse, en spisestue samt en dagligstue, fire værelser, to toiletter og tre badeværelser. Planløsningen er idéel til børnefamilien med tre værelser på 1. sal. inkl. spa, samt et stort soveværelse med egen indgang.

Kælderen er indrettet med to ny-instandsatte disponible rum, en stor vaskekælder, toilet, værksted og egen indgang.

Placeringen på Fuglevadsvej ligger tilbagetrukket og har en beliggenhed, så den ligger ugeneret hen. Det gør den store have også, hvor du på den 1.576 kvadratmeter store grund har en elegant og stilfuld have med udsigt, hvor de formklippede buske blot tilføjer ejendommen endnu et aspekt af liebhaveri og øger herlighedsværdien.

Ophold på terrasserne og i haven giver her en følelse af, at du befinder dig i dit helt eget parkanlæg, hvor du uforstyrret kan nyde naturen og se de flotte rododendroner og magnoliatræ springe ud i blomst.

Hele boligen er rammet ind i grønt og ikke langt fra, snor Mølleåen sig gennem et fredet landskab, og grønne stisystemer fører jer hurtigt og sikkert til Lyngby. Her bor I nærmest midt i naturen, ikke langt fra Frilandsmuseet og samtidig bare 20 minutters kørsel fra Rådhuspladsen i København.

I har kort afstand til flere velrenommerede skoler og pasningsmuligheder, og Lyngby byder desuden på et livligt handelsliv, cafeliv og et bredt udvalg af fritidsaktiviteter.

Se mere om boligen her.