Artikel

DIREKTE TIL NATURPARK

23. februar 2021

Adresse: Gl. Holte Gade 45, 2840 Holte

Her er den perfekte villa til den kræsne køber, der drømmer om en lys og moderne bolig med en helt unik beliggenhed og et fantastisk udemiljø med de skønneste terrasser, der i den grad indbyder til mindeværdige stunder i gode venners selskab. Villaen er opført som lavenergihus i 2014 og præsenterer sig med et moderne udtryk iklædt sublime materialer fra inderst til yderst, og på den anden side af stien venter en mindre urtehave, hvor man kan dyrke ærter, jordbær og nye kartofler.

Bilerne er der plads til i den rummelige garage med tilhørende værksted, og herfra træder man tørskoet indenfor enten i den lyse og indbydende entré eller i det praktiske bryggers, der byder på masser af skabsplads og gode vaskefaciliteter. Villaen ligger højt i terrænet, så der er masser af lys og luft omkring ejendommen, og det fornemmes tydeligt i den store, åbne opholdsafdeling, der udgør hjemmets naturlige samlingspunkt.

Her er det moderne, sorte køkken fra BoxOne placeret i åben forbindelse med en elegant spisestue og ikke mindst en lys og rummelig opholdsstue, der imponerer med store vinduespartier og en helt fantastisk udsigt over grønne bakker og små skovstykker. Fra både køkken og stue er der udgang til den store træterrasse, der udgør den perfekte ramme om alt fra afslappende stunder i solen til større sammenkomster.

Endelig byder stueetagen på et flot badeværelse med bruseniche, mens den smukt svævende trappe giver adgang til en lys og velindrettet første sal, hvor man finder et lækkert forældresoveværelse, der har alt det, hjertet begærer. Her får man et stort, lyst rum med tilhørende påklædningsværelse og eget badeværelse med kar og endelig er der udgang til en stor tagterrasse, hvor morgenkaffen og den smukkeste udsigt kan nydes fra første parket.

Villaen ligger i kort afstand fra Trørødskolen, Søllerød Golfklub, tennisklub, rideskole, børnehave og flere indkøbsmuligheder.

Og den korte afstand til Rude Skov og Høje Sandbjergs mange bakker, stier og søer giver alle muligheder for et aktivt fritidsliv i naturskønne rammer - uanset om I foretrækker cykling, gåture med hunden, golf eller en frisk løbetur.

Fra adressen er der desuden nem og hurtig adgang til den nyrenoverede og lydisolerede motorvej, så der er kun. 20 minutters kørsel til København.

 

Se mere om ejendommen her.