Artikel

JESPER NIELSEN INDTAGER FYN MED LIVSTILSKONCEPT

1. juni 2021

Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen åbner sin første forretning på Fyn og er dermed landsdækkende. Det bliver den tolvte forretning, og den kommer til at ligge i det centrale Odense og vil have hele Fyn som sit naturlige markedsområde.

Det er allerede nu muligt for alle Fyns boligejere, at sælge deres bolig gennem Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen, hvor den kendte TV-vært fra programmerne ”Hammerslag” og ”I hus til halsen” i samarbejde med lokale Franchisetagere senere på året, åbner en ny forretning i det centrale Odense med sit livsstilskoncept.

Åbningen sker som et led i Jesper Nielsens vækstplaner om at være til stede i hele Danmark, hvilket bliver tilfældet med den tolvte forretning i Odense C.

-Vi glæder os over, at kunne tilbyde boligejere på hele Fyn, et stærkt alternativ til de nuværende mæglerforretninger. I Jesper Nielsen har vi over årene udviklet et udpræget livsstilsbrand, som har særligt fokus på kvalitet og design. Vores analyser viser, at der også er mange kunder i Odense og generelt på hele Fyn der er tiltrukket af dette, siger direktør, Jesper Nielsen. Uagtet forretningen først fysisk åbner senere på året, så er de lokale indehavere allerede i gang, og har flere ejendomme til salg. I Kerteminde varetager Jesper Nielsen ligeledes salget af 24 lækre fuldt indrettede ferieboliger. https://www.jespernielsen.dk/ferieboliger-i-saerklasse/ - Det er et totalt projekt, hvor Jesper Nielsen Interiør og Jesper Nielsen Marketing står for alt inkl. indretning af hele projektet.

Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen indgik i 2019 et partnerskab med den foreningsejede finanskoncern Nykredit, og ifølge Jesper Nielsen har det styrket virksomheden, og været med til at realisere en større udvidelse.

-Når man sælger eller køber bolig, har stærke, finansielle samarbejdspartnere stor betydning. Vi samarbejder derfor med Nykredit og nogle af Totalkredit pengeinstitutterne, siger Jesper Nielsen.

-Når jeg er rundt i landet, spørger folk ofte, om vi ikke også kan sælge deres bolig, og det er vi selvfølgelig ret ydmyge omkring. Men det kræver naturligvis, at vi er fysisk til stede. Og det bliver vi nu.

Vi er netop på vej med en åbning af mæglerforretning i Aarhus, og har derudover konkrete planer, om inden udgangen af 2022, at have åbnet forretninger i Trekantområdet, Herning og Aalborg siger Jesper Nielsen.

I Odense er vi i tæt dialog med flere udbydere omkring den perfekte fysiske placering i midtbyen, og vi har vigtigst af alt allerede fundet det helt rigtige team til at drive forretningen, der vil gøre en markant forskel for boligejerne, siger Jesper Nielsen, der opfordrer interesserede ejendomsmæglere til, at tage kontakt til ham, hvis de drømmer om at åbne en Jesper Nielsen forretning.