Artikel

JESPER NIELSEN SLÅR DØRENE OP TIL EN NY FORRETNING I ROSKILDE

17. februar 2021

Jesper Nielsen slår 1. marts dørene op til en ny forretning i hjertet af Roskilde. Forretningen har en vigtig placering centralt på Sjælland, og den bliver den niende forretning i rækken.

-Vi er glade for endeligt at kunne slå dørene op til vores nye smukke forretning i hjertet af selveste Roskilde. Vi er begejstrede for byen på grund af dens særlige atmosfære, store historie og smukke natur, fortæller direktør og stifter Jesper Nielsen.

Forretningen, der ligger få hundrede meter fra Roskilde Domkirke, bliver den niende Jesper Nielsen-forretning i Danmark, og den åbner mandag d. 1. marts 2021.

En særlig by

-Vi forstår godt, at stadig flere danskere ønsker at kigge på bolig i Roskilde og omegn, som lokker med sin smukke natur og særlige historiske sjæl. Ved at åbne vores nye forretning, kan vi være med til at understøtte den fine udvikling, Roskilde og byerne omkring, har oplevet de seneste år, siger Jesper Nielsen.

Franchisetager og Indehaver af den nye forretning bliver Ejendomsmægler Christel Ulvig Arnfjord og hendes team, der har mange års erfaring i mæglerbranchen.

Jesper Nielsen-brandets synlighed øges med den nye forretning, og på sigt er det planen at åbne flere forretninger i de største danske byer. Flere af åbningerne vil allerede finde sted i løbet af 2021. Det er netop blevet offentlig gjort, at den næste og dermed tiende forretning, åbner midt i Aarhus.

Den nye forretning i Roskilde er beliggende på Sankt Ols Gade 13, blot få hundrede meter fra Roskilde Domkirke

Alle boligejer kan allerede nu kontakte os på 88446000 eller Christel direkte på 32426141 / cua@jespernielsen.dk, eller Jesper Nielsen på jn@jespernielsen.dk.