Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JN07777
Kontant
7.495.000
Udbetaling
375.000
Brutto / netto
33.168 / 28.475
Boligtype
Villa
Opført
1940
Ombygget
1956
Energimærke
C
Boligareal
240 m2
Grundareal
1.613 m2
Stuer/Vær./Etager
1/7/2
Ejerudgift pr. mdr.
6.319 kr.
Forbrug pr. mdr.
2.253 kr.

Skovvej 39
2950 Vedbæk

IDYL
SJÆL &
CHARME

Er det drømmen om sjæl, charme og idylliske naturomgivelser, der trækker? Eller er det renoverede kvalitetsløsninger og en ideel rumfordeling til den store familie? Uanset hvad, så får I det hele ved denne enestående villa i udkanten af Trørød. Foruden en helt eminent placering med kig over skov og plantage, byder villaen på en gennemført stil og et absolut forrygende havemiljø. Den historiske ejendom er opført i 1940 og er i dag opdelt i to anparter, hvor den ene del er på 60 m2, mens denne del er på hele 240 m2. Endvidere har ejendommen tidligere været stedet for Dr. Lieberkinds zoologiske forskning, hvorfor den har et helt unikt udtryk. Villaen er løbende istandsat, men det oprindelige præg er velbevaret i de store, lyse rum. Udvendigt præsenterer ejendommen sig elegant med nymalet træfacade og dannebrogsvinduer.

Fra entréen kan I tilgå førstesalen, der byder på en stor repos, fem charmerende værelser og et badeværelse. I stueetagen finder I endnu et værelse samt et gæstetoilet og et bryggers, og resten af etagen udgøres af et pragtfuldt opholdsmiljø, der forener køkken, alrum og stue. Her breder et lyst trægulv fra 2017 sig, og det udsøgte snedkerkøkken udgøres af mørkeblå fyldningselementer og byder på både dobbeltvask og gaskogeplade. I stuen skaber fritstående bjælker en rustik atmosfære, som blot understreges af brændeovnen, der er indsat i 2017. Desuden sikrer store vinduer sammen med fire franske døre et smukt lysindfald.

Udenfor finder I en åben træterrasse fra 2018 med udsyn over haven, der er dejligt isoleret og rummer flere, små oaser. Ofte kigger rådyrene forbi, og bagerst i haven, hvor aftensolen rammer, finder I et shelter med bålplads. Som prikken over i’et kan I fra baghaven tilgå et stort skovareal, der tilhører grundejerforeningen, hvorfor I her kan samle træ til brændeovnen. Frydenlund pæreplantage grænser lige op til grunden, og en smuk sti fører jer til Dyrehaven. Desuden er I nær Øresund og Enrum Dam, ligesom skole, børnehave og handlemuligheder er i gå- og cykelafstand. Ring for en fremvisning, hvor ejendomsmægleren kan forklare dig om de spændende muligheder i forbindelse med de to boliger – forkøbsret, anderledes indretning mv.