Sagsdata

Sagsnr.
JNC01860
Kontant
8.500.000
Udbetaling
425.000
Brutto / netto
37.451 / 32.343
Boligtype
Halvt dobbelthus
Opført
1953
Ombygget
2004
Energimærke
C
Boligareal
141 m2
Grundareal
1.182 m2
Stuer/Vær./Etager
1/3/2
Ejerudgift pr. mdr.
4.901 kr.
Forbrug pr. mdr.
933 kr.

Fabritius Alle 2A
2930 Klampenborg

SKØN
BOLIG
PÅ ALLÉ

Et lyst og åbent udtryk, en moderne indretning og en eksklusiv stemning. Læg dertil en fuldstændig forrygende beliggenhed i Klampenborg, og så har du beskrevet denne fantastiske bolig på Fabritius Alle 2A, som har lave ejerudgifter. Her får du en unik forening af klassiske detaljer og stilrene løsninger, der giver plads til at nyde livet med hele familien. Fabritius Alle er en af Klampenborgs smukkeste gader, og herfra er du i gåafstand til Dyrehaven, Bellevue Strand og Klampenborg Station. Blot halvanden kilometer fra adressen finder du oceaner af indkøbsmuligheder, og inden for samme afstand ligger både daginstitutioner og skole.

Du ankommer til et hus med en imponerende arkitektonisk fremtræden, hvor en sort facade komplementeres af store, hvide sprossevinduer og et rødt tegltag. Indenfor udfolder 141 kvadratmeter sig over halvandet plan, og du mødes af en gennemført stil. Stueetagen udgøres, foruden en entré, af et lækkert badeværelse med badekar, en dejlig stue og et enormt køkken-alrum med indgang til bryggers/teknikrum. Køkkenet udfolder sig over én side med hvide, integrerede elementer, massiv træbordplade og gaskogeplade. Her er god plads til et langt plankebord i midten af rummet, og som prikken over iet tilfører den indbyggede pejseindsats en hyggelig atmosfære. Alrummet giver desuden direkte adgang til en træterrasse, ligesom du herfra kan følge trappen til førstesalen. Heroppe er der 2 rigtigt gode børneværelser samt et master-bedroom, og derudover finder du et stort, endnu ubenyttet areal med masser af muligheder til bl.a. opmagasinering.

Udenfor kan livet nydes på den lækre terrasse, der strækker sig i hele havens bredde. Haven lukkes desuden af en tæt hæk, og store blomsterbuske skaber et flot islæt. Endelig er der i forbindelse med terrassen et lille skur til opbevaring. Ring og hør nærmere.