Sagsdata

Sagsnr.
JNL01802
Kontant
3.795.000
Udbetaling
190.000
Brutto / netto
16.131 / 13.858
Boligtype
Villa
Opført
1827
Ombygget
1985
Energimærke
C
Boligareal
176 m2
Grundareal
1.644 m2
Stuer/Vær./Etager
1/5/2
Ejerudgift pr. mdr.
4.339 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.968 kr.

Helsingevej 72
3200 Helsinge

EKSKLUSIV
IDYL I
ANNISSE

En beliggenhed kan give en ejendom en særlig herlighed, og en ejendom kan ligeledes tilføre en beliggenhed charme og værdi. Og så er der de helt enestående eksempler, hvor ejendom og beliggenhed begge løfter hinanden helt derop, hvor superlativerne har svært ved at yde dem retfærdighed. På Helsingevej 72 i Annisse Nord præsenterer vi et eksempel på sidstnævnte i form af en eventyrlig og bedårende bindingsværksejendom, der med sin skønhed og den trygt omsluttende og hyggelige skovstemning opfylder flere ønsker og krav, end de fleste tør stille til deres drømmebolig. Dette er helt kort sagt en helt særlig form for bedårende liebhaveri, hvis mage I ikke skal forvente at se udbudt igen. Hertil kommer, at der er tale om en bolig med kvalitetsindretning i de bedste materialer og en beliggenhed, der tilmed er praktisk og tryg for børnefamilier.

Der er eksempelvis direkte udgang til sti, som giver sikker adgang til Bjørnehøjskolen, daginstitution og indkøb. Ydermere er der jo den herlige natur, der omgiver Annisse Nord nærmest hele vejen rundt. Ejendommen består af det charmerende tolængede hovedhus fra 1827, som står pittoresk med stråtag over bindingsværksfacaden, og af stilmæssigt matchende anneks og garage. Inde bag hovedhusets sprossevinduer finder I en rar bolig med et lavt varmeforbrug og med behageligt store rum. Næsten overalt ligger der mahognigulve fra Trip Trap, og synlige loftsbjælker skaber den helt rigtige stemning sammen med en brændeovn i opholdsstuen. Via franske døre og en forstue med faste skabe er dagligstuen forbundet med et stort køkken-alrum, hvor ingen hvidevarer er mere end tre år gamle.

Dette omfatter også vaskesøjlen på badeværelset, som har badekar og Christiansborg-armaturer. Desuden rummer stueplan gang og entré. På første sal forbinder en repos tre gode værelser med et toilet. Annekset har to værelser foruden køkken, spiseplads og badeværelse. Oplevelsen af udearealerne, der er i en klasse for sig, vil vi gemme til en fremvisning, hvor I kan lade jer fortrylle af den eventyrlige stemning og de herlige omgivelser. Kontakt Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen, Kgs. Lyngby for yderligere information.