Sagsdata

Sagsnr.
JN07796
Kontant
12.250.000
Udbetaling
615.000
Brutto / netto
50.728 / 45.158
Boligtype
Villa
Opført
1934
Ombygget
1958
Energimærke
E
Boligareal
199 m2
Kælder
135 m2
Grundareal
2.532 m2
Stuer/Vær./Etager
2/5/3
Ejerudgift pr. mdr.
10.057 kr.
Forbrug pr. mdr.
3.566 kr.

Lindevangsvej 8
2950 Vedbæk

UDSIGT
OVER
SANDBJERG

Vi har nu fornøjelsen af at udbyde denne smukke pragtvilla med en ugeneret beliggenhed i Trørød. Ejendommen emmer af sjæl og charme – og på samme tid kan I glæde jer over et moderne hjem, som blev renoveret i 2008. Istandsættelsen var gennemgribende, og det eneste der stod tilbage, var husets vægge og taget. Stuen og køkkenet prydes af eksklusive egestavs-gulve, og der er gulvvarme i hele kælderen, stueplanets gang og køkken samt på alle badeværelser.

Boligen ligger tilbagetrukket for enden af jeres grund, hvilket bidrager til den private atmosfære, som hviler her. Mens I slentrer gennem haven, beskuer I den vidunderlige ejendom fra 1934. Den præsenterer sig omkranset af fine bede, og mens soklen er sort, så er facaden rød. Derudover komplementeres de hvide vinduesrammer af charmerende, grønne skodder. Træder I over dørtærsklen, befinder I jer i en prægtig hall, hvorfra 334 etagemeter udfolder sig. Kælderen, som er i beboelseskvalitet, har rige anvendelsesmuligheder i de disponible rum samt to dejlige værelser og et spabadeværelse. Følger I derimod den snoede trappe til førstesalen, bliver I mødt af en sublim udsigt over Trørød by og Sandbjerg. Etagen giver jer desuden to værelser, der deles om endnu et badeværelse.Tilbage i stueplan opdager I hjemmets sidste to værelser og et badeværelse, der ligesom de foregående er udført i en smagfuld og tidssvarende stil. Køkken-alrummet byder på et hvidt Invita-køkken med en varmglødet kirsebærtræsbordplade, og rundturen fuldendes i den indbydende stue med panoramavue til havens parklignende omgivelser. Herude får I endvidere to skønne terrasser.

Skoven befinder sig nærmest i jeres baghave, og I får nærhed til Irma og stranden. Derudover er Vedbæks faciliteter under et kvarters cykeltur væk.

Kontakt Jesper Nielsen for en fremvisning.