Sagsdata

Sagsnr.
JNC01873
Kontant
9.250.000
Udbetaling
465.000
Brutto / netto
39.821 / 34.651
Boligtype
Villa
Opført
1969
Energimærke
D
Boligareal
217 m2
Kælder
113 m2
Grundareal
1.512 m2
Stuer/Vær./Etager
2/5/2
Ejerudgift pr. mdr.
9.235 kr.
Forbrug pr. mdr.
2.550 kr.

Caroline Amalie Vej 112B
2800 Kgs. Lyngby

RUMMELIG
ARKITEKT
VILLA

Arkitekttegnet villa på en af Lyngbys bedste adresser.
I det naturskønne område i Brede nær Mølleådalen, Ravneholmene og ”Det Danske Schweiz”, udbydes nu en af Lyngbys bedst beliggende ejendomme. Caroline Amalie Vej 112B er beliggende i ”baghaven” til Frilandsmuseet og midt i Bredes skønne natur. Ejendommen grænser op til Lyngby Park Kirkegård og en del af baghaven er et skønt naturligt skovareal. Stikvejen, som denne ejendom er beliggende på, er en støjfri lukket børnevenlig vej, hvor skole, institutioner, sportsfaciliteter, DTU og indkøb på Brede Torv ligger i kort afstand og kan nås inden for få minutter.

Ejendommen er indrettet i 2 plan. Man kommer til ejendommen via underetagen. Her bydes man velkommen via stor hall/entré med smukt marmorgulv samt skabe til overtøj. Gæstetoilet samt adgang til underetagens øvrige rum. Større kontor med mange anvendelsesmuligheder. Kontoret ligger i gadeplan og i øvrigt med udsigt til forhaven. Kontoret kan bl.a. benyttes til erhverv, hvilket med sin afstand fra boligens beboelsesrum giver mange gode mulighed. Underetagen består i øvrigt af endnu et mindre disponibelt rum/kontor, fyrrum/vaskekælder samt et rum med mulighed for opbevaring. Fra hallen kommer du via trappe til husets boligdel på øverste plan. Her finder du utrolig stor og lys stue med smuk udsigt fra vinduesparti mod vest. Stuen samt spisestuen er et fantastisk rum på ca. 60 m2 og med loft ført til kip. Her er husets hjerte og arkitektens genistreg. Udover dette fantastiske rum har øverste plan en fordelingsgang med et stort køkken med mange muligheder. 4 store rummelige værelser heraf det ene et forældre soveværelse med adgang til eget bad. På gangen findes endnu et bad.

Husets udearealer er et kapitel for sig selv. Du føler du bor midt i skoven og alligevel med utrolig meget lys fra sydvest. Smuk skrående grund med mange dejlige træer og buske. Huset har som terrasse sin egen ugenerede gård, hvorfra solen kan nydes uden indkig fra naboer. Villaens ydre rammer fremstår meget velholdt oh selv den kræsne køber kan ikke blive andet end begejstret over boligens arkitektur, sjæl og planløsning. Villaen trænger til en opdatering, men rummer et utal af muligheder.
Denne ejendom skal opleves.