Sagsdata

Sagsnr.
JN07801
Kontant
8.995.000
Udbetaling
450.000
Brutto / netto
38.668 / 33.304
Boligtype
Villa
Opført
1952
Ombygget
1975
Energimærke
E
Boligareal
150 m2
Kælder
85 m2
Grundareal
954 m2
Stuer/Vær./Etager
2/4/1
Ejerudgift pr. mdr.
9.513 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.968 kr.

Nordre Strandvej 150B
3140 Ålsgårde

DIREKTE
TIL
ØRESUND

I kan nu blive de næste ejere af denne sjældent udbudte, skønne strandvejsvilla, direkte beliggende til Øresund med en fantastisk panoramaudsigt, privat strandgrund og egen badebro. Her træder I ind i en dejlig oase, diskret og lukket mod vejen og med husets lange glasfacader får man fornemmelsen af være et med naturen hvor havet, lyset og himlen sætter stemningen. I får fuld udsigt til Kronborg, Sofiero slot og Kullen – og vil glædes over marsvin, sæler, surfere og sejlere tæt på kysten. Dette er huset for alle aldre, hvor I finder velværen og roen. Mod vandet kan det arkitektegnede og tidløse design let opdeles efter behov – som en stor stue eller som nu, med stue og værelser.

Fra jeres nye hjem kan I nyde naturen på første hånd i Hammermølleskoven og indenfor 500 meter finder I skoler, den private Skorpeskolen, lokalbanen samt indkøbsmuligheder. Ejendommen er opført i 1952, og i 1975 blev boligen beriget med en tilbygning, hvilket giver jer i alt 235 etagemeter fordelt over stueplan og en kælder med flere praktiske rum og et multirum. Huset er løbende vedligeholdt og har i 2017-18 blandt andet fået helt ny vinduesfacade mod vandet samt ny tagbeklædning.

I stueplan træder I ind i entréen, hvorfra der er adgang til badeværelset med badekar. I ledes videre til køkken-alrummet, hvor I kan tilbringe tid i hinandens selskab på tværs af madlavning og samtaler. Det flotte nylagte gulv med italienske klinker i en beige nuance, strækker sig ubesværet ind i den tilhørende spisestue. Herfra føres I til dagligstuen, hvor trægulvet elegant markerer et skift mellem afdelingerne. I sommerhalvåret er det oplagt at slå dørene op til terrassen udenfor og skabe ét samlet rum. Herudover får I tre fine værelser, hvoraf det ene har en hyggelig hems.

I forlængelse af stue og værelser ud mod vandet, træder I ud på den første skønne terrasse, hvorfra få trin fører jer til haven med drivhus, terrasse samt gæstehytte. Fra græsplænen leder trappen jer videre ned til strandterrassen med loungemøbler og havebruser, som i sommerhalvåret er omkranset af duftende strandroser, hvorfra havet og strandlivet kan nydes på nærmeste hold. Herfra er der direkte adgang til Jeres private strandgrund med egen badebro.

Villaen, udsigten, havens niveauer, terrasserne og den private strand med egen badebro skaber en helhed, som ikke kan beskrives med ord, men skal simpelthen opleves!

Kontakt Jesper Nielsen for en personlig fremvisning.