Åbent hus: 24/2 kl. 11:30-11:50

Sagsdata

Sagsnr.
JNC01848
Kontant
8.495.000
Udbetaling
425.000
Brutto / netto
36.589 / 32.050
Boligtype
Villa
Opført
1932
Ombygget
1937
Energimærke
D
Boligareal
169 m2
Kælder
93 m2
Grundareal
655 m2
Stuer/Vær./Etager
2/4/3
Ejerudgift pr. mdr.
5.380 kr.
Forbrug pr. mdr.
2.550 kr.

Resedavej 15
2820 Gentofte

KLASSISK
SMUK
VILLA

Murermesterens egen villa i området tæt ved Gentofte Sø, uden særlig lyd fra de omkringliggende veje pga. velfungerende lydværn, fremtræder på fornemste vis med en pæn gulstensfacade, kviste og et mørkt og smukt tag. Hjemmet rummer tre gode værelser, som alle har et skønt lysindfald, og derudover kan I se frem til smukke, klassiske detaljer i stueplanets opholdsrum. De intet mindre end 262 etagemeter skaber ideelle rammer for familielivets udfoldelser, hvilket især kommer til udtryk i det store spisekøkken. Det hvide interiør akkompagneres flot af såvel væggenes grå nuancer som kogepladen og ovnenes tidstypiske islæt. De franske døre åbenbarer den oplagte spisestue af de to stuer en suite, hvis trægulv, hvælving, stuk og roset vidner om boligens opførelse i 1932. Vinduespartierne sørger desuden for en herlig mængde sollys, der fylder rummene fra middag til aften. Stueplanet afrundes af et gæstetoilet og en hall, hvorfra trappen leder mod førstesalen.

På førstesalen gemmer der sig tre værelser, hvoraf det ene har udgang til en sydvendt altan. Etagen består tilmed af et separat toilet og badeværelse med en rummelig bruseniche. I kælderen venter der jer ligeledes et badeværelse, et vaskerum og flere disponible rum med adskillige muligheder – herunder teenageafdeling, aupair værelse eller hjemmekontor. Den 655 m2 store grunds udtryk er velovervejet og nydeligt. Her er plads til to biler i indkørslen, og derudover følger en garage. Mod syd venter en hævet stenterrasse til grillen og havemøblerne, og baghavens græsplæne er perfekt til frugttræer og blomsterbede.

Beliggenheden placerer jer i grønne omgivelser med knapt 500 meter til Gentofte Sø. Der er også let adgang til indkøb på Gentoftegade med hyggelige caféer, små delikatesseforretninger, områdets bedste slagter og flere dagligvarebutikker. Herudover tæt på Kildegård Privatskole samt pasningstilbud der alt sammen findes i gåafstand. Er dette hjemmet for jeres familie? Kontakt os for en fremvisning.