Åbent hus: 24/2 kl. 13:00-13:20

Sagsdata

Sagsnr.
JN07553
Kontant
5.495.000
Udbetaling
275.000
Brutto / netto
23.610 / 20.695
Boligtype
Villa
Opført
1978
Ombygget
2003
Energimærke
E
Boligareal
196 m2
Grundareal
1.000 m2
Stuer/Vær./Etager
2/4/2
Ejerudgift pr. mdr.
7.016 kr.
Forbrug pr. mdr.
2.303 kr.

Sydskrænten 21
2840 Holte

FLOT VUE
OVER
SKOVEN

Med en vidunderlig udsigt over det altid foranderlige terræn i Kirkeskoven, har denne fine villa i halvandet plan en meget natursmuk beliggenhed i Holte. Boligens store force er de enorme glaspartier i den ene stue, som både bidrager til et imponerende lysindfald og et betagende vue til omgivelserne. I bosætter jer på en blind vej i et stilfærdigt nabolag, hvor børnene kan lege med kammeraterne. Hverdagens puslespil løses ligeledes let fra adressen med under én kilometer til daginstitution og Skovlyskolen, mens der heller ikke er langt til indkøb eller offentlig transport. Ydermere er det nemt at tilgå skoven.

Ejendommen har et flot kobbertag på tilbygningen ud mod haven, og så blev gavle og vinduer malet udvendigt i 2015. Indenfor kan I glæde jer til masser af plads, i husets 196 veludnyttede kvadratmeter. Det mest fantastiske i hjemmet er uden tvivl det herlige opholdsmiljø bestående af køkken-alrum og stue i åben forbindelse, hvor stuedelen stjæler en stor del af opmærksomheden – og med rette. Fra gulv til loft prydes den ene ende af store vinduer, der sammen med ovenlysvinduerne og loftkonstruktionen beriger til en fabelagtig atmosfære. Herude er der også gulvvarme under det italienske stengulv, mens spisestuen markeres med et skifte til trægulv, der også er i mange af de resterende rum. Brændeovnen i spisestuen spreder varme gennem de mørke måneder – også ud i det lidt ældre køkken. Stueplan fuldendes af et større værelse, et bryggers, et badeværelse med gulvvarme og en stor entré med gule Högenäs-klinker.Førstesalen udgøres af en rummelig repos, der nemt kan omdannes til et værelse, der flankeres af to større værelser med indbyggede skabe i skunkene, det ene af værelserne kan deles i to.. Ligeledes er her et badeværelse med bruseniche og badekar. Solskinnet kan nydes på det hævede terrasseområde i den skønne og delvist lukkede have.

En bolig med mange muligheder, der skal opleves!