Solgt

Sagsdata

Sagsnr.
JNC01886
Boligtype
Villa
Opført
1927
Ombygget
1958
Energimærke
E
Boligareal
178 m2
Kælder
67 m2
Grundareal
1.183 m2
Stuer/Vær./Etager
3/4/3

Christiansholmsvej 33
2930 Klampenborg

SMUKT
MED
HISTORIE

På Christiansholmsvej 33 i Klampenborg finder I dette utroligt charmerende bindingsværkshus fra 1927. Ejendommen udfolder sig på 178 m2 fordelt over halvandet plan foruden en anvendelig kælder på 67 m2, hvorfor hjemmet byder på megen plads til den store familie. I skal glæde jer til at gå på opdagelse indenfor. Her møder I nemlig to pragtfulde stuer i åben forbindelse med hinanden, og de prydes begge af fyrretræsgulve og stuk, mens de nydelige glaspartier sikrer et fremragende lysindfald. Prikken over iet er den knitrende brændeovn, som luner godt, når I slapper af i sofaen. Spisestuen fremstår ligeledes nydelig, og grundet rummets størrelse er her masser af plads til leg og selskabelighed, samtidig med at der er udgang til hele to dejlige havestuer, som forlænger sommersæsonen. Havestuerne er ikke indeholdt i de 178 m2. Meget praktisk er køkkenet placeret ved siden af spisestuen, og hjemmekokken får fornøjelsen af et velholdt vinkelkøkken fra HTH – og når middagene tilberedes, kan udsigten til Christiansholms Mose i nærheden nydes fra vinduerne ved håndvasken.

I den rummelige karismatiske hall følger I trappen til førstesalen, som indeholder fire gode soveværelser, da et af dem er delt op i to. Derudover gemmer her sig også et badeværelse med badekar. Nederst i kælderen findes yderligere et badeværelse, et bryggers samt fire disponible rum, hvoraf det største har gulvvarme og anvendes som gæsteværelse/teenageafdeling. Udenfor venter der jer en skøn, ugeneret have på 1.183 m2 med hyggekroge, og den afskærmede fliseterrasse indbyder til middag under åben himmel.

Hverdagen kommer til at glide let, for inden for en radius af to kilometer har I både indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter, dagsinstitutioner og blandt andet Skovshoved Skole. På tilsvarende vis har I offentlig transport såsom busforbindelser og Ordrup Station i gåafstand, mens Dyrehaven og Øresund også let nås til fods. Er dette herlige hjem noget for jer? Ring i dag for en fremvisning