Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JN07056
Kontant
4.750.000
Udbetaling
240.000
Brutto / netto
20.431 / 17.909
Boligtype
Villa
Opført
1956
Ombygget
1963
Energimærke
F
Boligareal
130 m2
Grundareal
1.099 m2
Stuer/Vær./Etager
1/3/1
Ejerudgift pr. mdr.
6.438 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.916 kr.

Skovringen 34
2950 Vedbæk

FINT HUS
PÅ SKØN
ADRESSE

Retrovilla der byder på masser af charme og spændende løsninger samt mahognidetaljer som oser af historie. Den arkitekttegnet et plans villa ligger på en skøn 1.099 kvadratmeter stor grund, med en fantastisk beliggenhed på en børnevenlig vej, tæt på skov og ikke langt fra stranden. Her får I 130 kvadratmeter bolig med charme og spændende løsninger. Med store lyse vinduer ud mod skoven kommer lyset og årstiderne væltende ind i køkken og stue. Det fornuftige og funktionelle køkken er installeret af den tidligere ejer, Susanne Bier, i slutningen af 1990´erne og den tilstødende stue indbyder til hygge, samtale og hjerterum.

Stuens dobbelte terrassedør mod syd leder ud til den store ugenerede grund, der flankeres af høje slanke træer – perfekt til familiehygge på græsplænen og ved grillen. Haven fremtræder som en frodig retræte – perfekt til naturelskerne, som kan følge årets gang og det rige dyreliv fra egen matrikel. Forældresoveværelset breder sig ud i husets modsatte ende, et stort lyst rum med askegulv. Rummet har tidligere været brugt til fælles arbejdsværelse men anvendelsesmulighederne er mange. To pæne børneværelser ligger på en fordelingsgang som har indbygget garderobeskabe med plads til familiens overtøj og opbevaring. Alle tre værelser deles om et badeværelse med badekar og gulvvarme.

Sidstnævnte fortsætter ud i det tilstødende vaskerum, som er perfekt til tøjtørring – selv i gråvejr. Områdets naboskab og sammenhold er i højsædet på det lukkede vænge, hvor børnene trygt kan løbe rundt og lege samt lære at cykle og stå på rulleskøjter. Og når løbeskoene skal luftes, ligger Jægersborg Hegn, Kohaven og Trørød Skov inden for få hundrede meter, og Øresunds strande kan I cykle til på kort tid. Huset kan danne den perfekte ramme for ægteparret eller den unge familie, som ønsker at kommet tæt på naturen til en overkommelig pris eller med muligheden for at rive ejendommen ned og bygge nyt og stort, hvis ønsket skulle være til det. Ring endelig for en fremvisning.