Solgt

Sagsdata

Sagsnr.
JNL01910
Boligtype
Ejerlejlighed
Opført
1895
Ombygget
1954
Energimærke
F
Boligareal
103 m2
Kælder
20 m2
Stuer/Vær./Etager
1/2/1

Strandvejen 677, st.
2930 Klampenborg

UDSIGT
OVER
ØRESUND

I anden række til havet, med en sublim adresse på Strandvejen i Taarbæk, ligger denne moderniserede villalejlighed med havkig og venter på sin nye ejer. Du mødes af en klassisk ejendom, som fremtræder hvidpudset og med et mørkt mansardtag. Den prægtige villa er inddelt i to boliger, og du skal nu på udforskning i den skønne stueplanslejlighed. Træd ind i entréen, hvorfra hjemmet udfolder sig. En trappe fører ned i fælleskælderen, som på fleksibel vis kan opdeles mellem de to lejligheder. Bliver du derimod i stueetagen, kan rundturen fortsætte rundt i din nye bolig. Lejligheden blev istandsat i 2018, og allerede fra gangen oplever du den særlige atmosfære, som hersker overalt.

Du bemærker de hvide fyldningsdøre og de autentiske materialevalg, som på fineste vis matcher førstehåndsindtrykket, som du fik udenfor. I det oplagte soveværelse fortsætter stilen med et flot gulv og et ornamenteret loft med roset. I det nydelige køkken får du grå højglansfronter, der fungerer som et moderne indspark i indretningen. Endelig giver lejligheden dig et pænt badeværelse og to herlige stuer, der ligger en suite. I spisestuen kan du sætte de dampende retter på bordet, mens den hyggelige brændeovn spreder en knitrende varme.

Når maden er indtaget, kan du samles med gæsterne i dagligstuen, som endvidere har udgang til en vestvendt udestue. Sluttelig breder en frodig fælleshave sig ud udenfor, og den kan ligesom kælderen opdeles efter behov og ønsker. En stor force er den fantastiske placering, der giver dig nærhed til smukke naturomgivelser. Du kan således slentre ned langs kysten, slappe af på Bellevue Strand eller søge svalende skygge under Dyrehavens høje træer. Derudover befinder alle hverdagens fornødenheder sig inden for gåafstand, mens en cykel let fører dig til Klampenborg Station.