Åbent hus: 22/4 kl. 14:05-14:35

Sagsdata

Sagsnr.
JN07828
Kontant
8.495.000
Udbetaling
425.000
Brutto / netto
36.042 / 31.351
Boligtype
Villa
Opført
1956
Ombygget
1998
Energimærke
D
Boligareal
224 m2
Grundareal
1.298 m2
Stuer/Vær./Etager
3/6/1
Ejerudgift pr. mdr.
7.407 kr.
Forbrug pr. mdr.
2.049 kr.

Parkvej 9B
2830 Virum

SKØN
VILLA I
VIRUM

Centralt i Virum står denne lækre etplansvilla nu klar til at danne rammen omkring jeres hverdag. Ejendommen har masser af plads til den store familie, da I får hele 224 velindrettede kvadratmeter at brede jer på, mens udendørsarealet byder på en dejlig have. I overtager et indflytningsklart hjem, som har gennemgået flere moderniseringer. 2011 bød på en etablering af køkken-alrummet, en skiferterrasse og dobbelt carport, og året efter kom der et nyt gæstetoilet. Der blev lagt nye fliser i carporten ved hoveddøren i 2014, og i 2016 stod forældrebadeværelset for tur. Senest i 2018 kom der nyt gulv i dagligstuen og et hegn i indkørslen. Det er desuden værd at nævne, at der er naturgasfyr samt gulvvarme overalt med undtagelse af hobbyrum og bryggers.

Glæd jer til at opleve det pragtfulde køkken-alrum med sydvendte gulv-til-loft-vinduer og udgang direkte til terrassen. Det hvide Invita-køkken med en matchende Corian-bordplade og EasyTouch-skuffer præsenterer sig velholdt og tidløst, mens kogeøen med induktionskogezone sætter prikken over iet. Stuen fremstår ligeledes indbydende, og her er tilmed en brændeovn, I kan varme jer ved. Den gode planløsning giver jer et særskilt forældreafsnit med eget badeværelse, og de resterende tre værelser kan indrettes som børneværelser eller kontor med tilhørende badeværelse. I den anden ende af hjemmet findes et gennemgangsværelse, som leder jer til et hobbyrum, der særligt egner sig til værksted – væggen mellem de to rum kan desuden let tages ned, hvis dette ønskes. I møder endvidere et gæstetoilet og et bryggers med egen indgang.

Udenfor fuldendes huset af den store, nydelige have med flere gode terrasseområder og solrige kroge. I kan i øvrigt se frem til godt naboskab og en attraktiv beliggenhed nær skønne Geelskov. Inden for en radius af én kilometer nås S-togsstationen, indkøb, daginstitution og de attraktive skoler Virum Skole og Fuglsanggårdsskolen, hvorfor hverdagen glider let.
Ring for en fremvisning