Sagsdata

Sagsnr.
JN07773
Kontant
12.500.000
Udbetaling
625.000
Brutto / netto
52.726 / 46.204
Boligtype
Villa
Opført
1923
Ombygget
2004
Energimærke
D
Boligareal
327 m2
Kælder
105 m2
Grundareal
1.538 m2
Stuer/Vær./Etager
3/6/2
Ejerudgift pr. mdr.
13.181 kr.
Forbrug pr. mdr.
4.050 kr.

Skodsborg Strandvej 277
2942 Skodsborg

CHARME
VED
ØRESUND

Ekstraordinære detaljer, en ubegrænset udsigt og en enestående arkitektur. Det er blot et par af de ord, der beskriver denne sjældne bindingsværksejendom – og så har vi ikke engang nævnt den eksklusive beliggenhed i Skodsborg midt imellem skov, strand og Stuckmannsparken.

Villaen er fra 1923 og tegnet af arkitekt Povl Baumann, som var en ikonisk skikkelse i dansk arkitektur, hvor han især har haft en indvirkning på den nordiske klassisiscme. Det ses også ved denne ejendom, hvor helhed og detalje smelter sammen med funktionalitet og klassiske elementer. Bjælkestrukturen står skarpt frem i den hvidpudsede facade, som kontrasteres af et rødt tegltag med kvist. I hver endegavl er der en charmerende balkon, og ejendommen følger på spændende vis grundens terræn, hvilket skaber en flot bolig i flere plan.

Ejendommen udgør et areal på 327 kvadratmeter plus en kælder på yderligere 105 kvadratmeter. Hernede får du glæde af en gildestue med åben pejseindsats, et køkken samt et badeværelse med badekar og sauna. Stueetagens nedre plan rummer to disponible rum, to badeværelser og to værelser samt en stor pavillon med kontor og endnu et godt værelse. Det øvre plan har et bryggers, et æstetisk køkken og tre stuer en suite med herskabelige undertoner. I den ene stue fuldendes udtrykket af en original Marieberg-kakkelovn fra 1700-tallet, mens der fra den anden er udgang til en stor terrasse med en eventyrlig udsigt over vandet. Sluttelig byder førstesalen på et gæstetoilet, et badeværelse og tre værelser. Da ejendommen er opdelt i to separate afdelinger, indbyder den til teenage afdeling, 2-generationer eller liberalt erhverv, hvilket den har været anvendt til de sidste 10 år.

Udenfor breder en smuk have sig med en lille dam, imponerende rododendronbuske og brostensbelagte stier. Foruden den store terrasse i niveau med husets øvre plan, finder du en skøn grillterrasse med terrassevarmere. Fra haven har du få skridt ned til strandens fantastiske vidder, og her får du endvidere glæde af en privat badebro for Skovbakken.

Oplev selv stemningen på denne unikke ejendom. Ring for en fremvisning.