Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JN07811
Kontant
7.795.000
Udbetaling
390.000
Brutto / netto
33.050 / 28.641
Boligtype
Villa
Opført
1961
Ombygget
1995
Energimærke
D
Boligareal
200 m2
Grundareal
4.318 m2
Stuer/Vær./Etager
2/5/1
Ejerudgift pr. mdr.
4.431 kr.
Forbrug pr. mdr.
3.084 kr.

Sønderskovvej 7
3460 Birkerød

SKØN
LAND-
IDYL

Man må sige, at det er en særdeles fornem kvalitet, at have så prægtig en udsigt over sø fra egen grund, som I finder her på Sønderskovvej 7 kun tre kilometer fra Birkerød. Også villaen er noget helt for sig med et yderst spændende arkitektonisk udtryk, som åbner sig op og skaber fortryllende rammer om familielivet. Jeres dagligdag kommer til at gå ud fra komplet ugenerede omgivelser på den 4.318 m2 store grund, som boligen befinder sig på. Hjemmet flankeres af frodige træer, som danner ideelle og afskærmede lækroge, så sommerhalvåret kan spenderes i solen på den sydvendte terrasse, mens blikket glider over den nærliggende sø.

I kan også se frem til et pænt, østvendt fliseareal til morgenkaffen, som leder til det tilknyttede udhus. Selve haven er holdt nem, så der er et minimum af vedligehold. Indenfor er det især det helt fortrinlige samlingspunkt midt i boligen, som fanger jeres opmærksomhed. Kombinationen af køkken-alrum og de to stuer er fantastisk – og de anvendte materialer er gode og anerkendte. Dette viser sig tydeligt i uno form-køkkenet, som er udført på allerfornemmeste vis med en kogeø, der vender ud mod alrummets spiseplads. Under det pæne klinkegulv er der anlagt gulvvarme, som I desuden finder i hele hjemmet, og loftets integrerede spots sørger for et veloplyst rum.

Om hjørnet møder I en åben tv-stue, hvor I ydermere kan placere et arbejdsbord ved hjørnevinduespartiet, mens trappen fører til en niveauforskudt opholdsstue med mahognitræsgulv og udgang til haven. Af værelser får I to, som begge er i to forskellige afdelinger, nær hver sit badeværelse, mens det oplagte forældreværelse tilmed har adgang til et stort walk-in-closet. Til slut når I et praktisk bryggers og et disponibelt rum. Der er skole, pasningstilbud og S-togsstation i Birkerød. Ring for en fremvisning.