Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JN07780
Kontant
10.500.000
Udbetaling
525.000
Brutto / netto
44.535 / 38.739
Boligtype
Villa
Opført
1954
Ombygget
2008
Energimærke
E
Boligareal
194 m2
Kælder
110 m2
Grundareal
759 m2
Stuer/Vær./Etager
1/4/2
Ejerudgift pr. mdr.
6.063 kr.
Forbrug pr. mdr.
2.414 kr.

Solbakken 25
2830 Virum

KIG
TIL
FURESØEN

Der er ikke sparet på hverken kvalitet eller æstetik i denne exceptionelle villa, som er udført i eksklusive materialer med designklassikere fra Arne Jacobsen. Ejendommen er gennemgribende moderniseret i 2010, og med hele fire værelser er den et oplagt valg til børnefamilien, der ikke vil gå på kompromis med komforten.

Allerede i entréen bliver man præsenteret for velovervejede løsninger, og det smukke, sorte skifergulv med rå linjer skaber konformitet fra entréen og ind i det moderne køkken alrum. Køkkenet er indrettet med armatur fra Vola og en sort, spejlblank bordplade, mens alrummet udgør den perfekte spisestue. I dagligstuen finder man et hvidolieret egetræsgulv samt en imponerende pejs, der er udført i naturskifer, som blot endnu engang understreger boligens raffinement. Fra stuen har man direkte udgang til én af husets flere terrasser. Stueplanet rummer endvidere en god børneafdeling med tre værelser samt et badeværelse, som er moderniseret i 2016 med hvide, grebsløse elementer og berøringsfrit armatur. Trappen snor sig elegant op mod førstesalen, som inkluderer en forældreafdeling i særklasse. Soveværelset har direkte udgang til en større møblerbar balkon med kig til Furesø samt walk-in-closet en suite. Heroppe er også et badeværelse, som er udført med dobbeltvask og udstyret med Vola, og som resten af huset fremstår interiøret smukt i varme toner. Over alt er der gulvvarme, og dette gælder også underetagen. Her findes et funktionelt bryggers med plads til vaskefaciliteter samt endnu et flot badeværelse, som er renoveret i 2017. Underetagen rummer yderligere fire disponible rum, hvorfor mulighederne synes uendelige.

Også udvendigt er huset løbende vedligeholdt. Blandt andet er garagen pudset og har fået nyt tag i 2017, ligesom gavlfacaderne pudses i foråret 2019. Taget er belagt med engoberede teglsten, som har lang levetid og kræver et minimum af vedligeholdelse. Herudover er træterrasserne i bedste IPÉ kvalitet. En dejlig ugenert have omkranser huset, og den er solrig og har flere hyggelige kroge. Her er desuden ganske fredeligt, da vejen er stille og primært bruges af beboerne fra de omkringliggende huse. Området er børnevenligt, og én af Danmarks bedste skoler, Virum skole, ligger da også i gåafstand. Herudover finder man både Furesø og Frederiksdal Skov rundt om hjørnet, og det tager blot en lille køretur at nå ind til København indre by.

Kontakt os for en fremvisning. Vi glæder os til at vise jer boligen.