Solgt

Sagsdata

Sagsnr.
JN07854
Boligtype
Villa
Opført
1977
Energimærke
D
Boligareal
163 m2
Grundareal
1.392 m2
Stuer/Vær./Etager
3/2/1

Solvej 9A
2840 Holte

SKOVEN
SOM
NABO

Placeret midt i rolige og naturrige omgivelser, nærmest i Geel Skov, møder I denne skønne og velindrettede etplansvilla på 163 m2. I bosætter jer særdeles attraktivt i et børnevenligt kvarter i Søllerød, hvor der ikke er langt til indkøb, daginstitution og Vangeboskolen, ligesom I er tæt på Holte Tennisklub og Holte St.

Ejendommen fra 1977 præsenterer sig meget velholdt og indbydende. I 2015 gennemgik huset en omfattende istandsættelse, hvor facaden blev pudset op, og der blev isat nye vinduer, døre og terrasseskydedøre. I samme ombæring er der også lavet nye lofter, lagt filt på væggene, opsat nyt HTH-køkken og brændeovn.
Jeres nye hjem befinder sig på en 1.392 m2 stor, dejlig grund, som ligger tilbagetrukket fra den stille grusvej. Forhavens græsplæne er flankeret af høje træer, således I kan opholde jer ugeneret i solen på den delvist overdækkede terrasse. I triller bilen op ad den lange indkørsel og parkerer i carporten med to tilhørende udhuse og en overdækning til cykler. Boligen udfolder sig fra entréen, og indenfor venter jer to værelser, hvoraf det ene har en skabsvæg og eget badeværelse med gulvvarme, en muret bruseniche, dobbelt håndvask og rum til en vaskesøjle. Det sidste værelse kan benytte sig af brusebadeværelset ved siden af bryggerset. Hvis man ønsker flere værelser, er der flere muligheder for let at etablere dette.

Husets perfekte mødested må siges at være i køkken-alrummet, der indbyder til hyggestunder med venner og familie. Det stilrene køkken gør enhver amatørkok misundelig med sine hvide, grebsfrie elementer, som er akkompagneret af Siemens-hvidevare – deriblandt et køle-fryseskab med isterningmaskine. Efter maden er nydt og opvasken er klaret, fortsætter I ind i den rummelige, tilhørende stue med smukke parketgulve, der glider ubesværet videre til yderligere en stue med brændeovn. I de lune måneder åbner I døren herfra og ud til baghavens overdækkede terrasse.