Solgt

Sagsdata

Sagsnr.
JNL01954
Boligtype
Rækkehus
Opført
1994
Energimærke
D
Boligareal
95 m2
Grundareal
131 m2
Stuer/Vær./Etager
1/4/3

Hemsedal 7
2800 Kongens Lyngby

BØRNE
VENLIGT
OMRÅDE

I Brede nær Lyngby møder I dette velindrettede og hyggelige enderækkehus, der egner sig fortrinligt til den lille børnefamilie eller parret, der ønsker fin plads at boltre sig på. I overtager et lyst og indbydende hus fra 1994, der strækker sine veldisponerede kvadratmeter over stueplan, første sal og en andensal. Med det samme I åbner døren til entréen, fornemmer I den dejlige atmosfære med et behageligt lysindfald, som gennemstrømmer hjemmet. Herfra udfolder stueplan sig med et åbnet opholdsmiljø, hvor køkkenet er integreret med stuen og danner de perfekte rammer for samvær på tværs af dagligdagens aktiviteter.

Det tidløse vinkelkøkken med hvide elementer er ledsaget af mørkegrå bordplader og rigelig med opbevaringsløsninger.
Skulle I mangle et sted til køkkenremedierne, kan I tage skabene i det tilhørende bryggers i brug, hvor der også er en vaskesøjle. Fra køkkenet har I et fint udsyn til spisebordet og sofaerne i stuen, der ovenikøbet er beriget med flotte trægulve og masser af dagslys. Etagen afrundes elegant af det istandsatte badeværelse fra 2014 med gulvvarme, stilrent interiør og et badekar med brus. På førstesalen venter jer tre indretningsvenlige værelser og et gennemgangsværelse med trappe op til andensalen, der råder over ét stort disponibelt rum, der let kan anvendes som et hjemmekontor eller legerum.

De lune måneder tilbringes under åben himmel på baghavens pæne terrasse. Her kan I stille havemøblerne og grillen, mens græsplænen prydes med blomster og duftende urter. Med nøglerne til Hemsedal 7 bliver I en del af et roligt, børnevenligt kvarter med legeplads og stisystemer. Området er desuden en sammensætning af alle generationer, hvilket giver en god dynamik. I er inden for gå- og cykelafstand til indkøb, pasningstilbud, skoler og DTU, ligesom I er tæt på sportsfaciliteter og naturskønne områder ved Mølleåen, Frilandsmuseet, Dyrehaven og ”Det Danske Schweiz”. Book en fremvisning!