Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JN07667
Kontant
4.250.000
Udbetaling
215.000
Brutto / netto
17.974 / 15.749
Boligtype
Villa
Opført
1971
Energimærke
E
Boligareal
103 m2
Grundareal
273 m2
Stuer/Vær./Etager
1/2/1
Ejerudgift pr. mdr.
4.458 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.272 kr.

Kikhanebakken 137
2840 Holte

SJÆLDENT
UDBUDT
RÆKKEHUS

På Kikhanebakken 137 i Holte skal I finde dette enderækkehus, som er et sjældent udbud. Med tre værelser og en dejlig atmosfære inde, kan den unge familie eller det modne par, der sætter pris på plads til overnattende børnebørn, få deres drømmebolig her. Beliggenheden fås ikke meget bedre med en skøn udsigt over frie arealer. Fra entréen bliver I via en gang med ovenlysvindue ført ind i den indbydende stue, der tager sig flot ud med en rå murstensvæg og en synlig bjælke i loftet. Her er direkte adgang til gårdhaven, og det er således let at inddrage denne som ekstra kvadratmeter i sommerhalvåret.

Fra stuen kan I tilgå køkkenet, der har ovn i arbejdshøjde, loftspots over vasken og plads til en spisekrog. Det ene værelse ligger ved siden af køkkenet, og overfor dette befinder sig endnu et værelse, som har dør til haven og forbindelse til eget badeværelse. Herude kan I glæde jer over gulvvarme og klinker på væggen i en dyb, smaragdgrøn farve samt et badekar. Den samme stil finder I på det andet badeværelse, der i stedet har en bruseniche. Ved entréen er der endnu et værelse, som I med fordel kan udnytte til et godt kontor eller et påklædningsværelse. Herfra kommer I ud i vaskerummet, som har egen indgang og god plads til at folde bukser og bluser.

I de to sidstnævnte rum får I også fornøjelsen af ovenlysvinduer. Ude kan I glæde jer over ekstra opbevaringsplads i et rummeligt skur, med flere anvendelsesmuligheder (spørg mægleren herom), der befinder sig ved den muromkransede gårdhave. Her kan udelivet nydes ugenert, mens haven er naturpræget. Fra grunden har I en herlig udsigt til grønne områder, og der er mange muligheder i nærheden. Daginstitution, offentlig transport og naturskønne områder befinder sig i gåafstand, mens I kan cykle til handlemuligheder. Kontakt os for en fremvisning.