Sagsdata

Sagsnr.
JNC01952
Kontant
11.400.000
Udbetaling
570.000
Brutto / netto
46.358 / 41.218
Boligtype
Rækkehus
Opført
1902
Energimærke
C
Boligareal
232 m2
Kælder
50 m2
Grundareal
205 m2
Stuer/Vær./Etager
1/6/3
Ejerudgift pr. mdr.
10.610 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.746 kr.

Dyrehavevej 33
2930 Klampenborg

SMUKT
ENGELSK
RÆKKEHUS

Få hundrede meter fra Dyrehaven udfolder De Engelske Rækkehuse sig, og det er netop i denne flotte og ikoniske ejendom, at boligen befinder sig. Ikke nok med at I får et udsøgt hjem i tre plan med herskabelige rum og et mageløst lysindfald, I flytter også til en beliggenhed, som uden tvivl er én af de mest attraktive i området med gåafstand til skoven, Bellevue og Øresund. Hertil kommer nærhed til Klampenborg Station med både S-tog og Kystbanen samt direkte tog til lufthavnen.

Udefra præsenterer huset sig særdeles eksklusivt med dekorativ, hvidmalet facade og blankt, sort tegltag – mange fine detaljer, som trækker på patriciervillaen. Ejendommen er fra 1902 og emmer af historik og charme. Ligeledes hører der gode, grønne fællesområder i et lukket gårdhavemiljø med, som sikrer trygge legerammer til børnene. Indenfor bemærker I straks det vidunderlige lysindfald, som strømmer ind gennem de sprossede vinduer til rum med sildebensparketgulv og udsmykkede stuklofter med optryk og rosetter. Det kommer især til udtryk i stueplan, hvorfra hallen leder til stuen og det skønne køkken-alrum med masser af plads til familietid. Vinkelkøkkenet passer perfekt til husets atmosfære. På førstesalen fortsætter den fornemme stil i de fire dejlige værelser, og herforuden møder I et pænt og lækkert badeværelse. Afslutningsvis mangler I blot at udforske den højtliggende og meget anvendelige kælder med egen indgang og nyere badeværelse fra 2016. Etagen byder ligeså på et bryggers og to gode store værelser. Veloplagt til teenageafdeling.

Solen kan nydes i fulde drag i én af de to flisebelagte haver, hvor den bagerste er syd/østvendt så der er sol hele morgenen, formiddagen og eftermiddagen – en ideel oase til afslapning.