Sagsdata

Sagsnr.
JNF01146
Kontant
12.000.000
Udbetaling
600.000
Brutto / netto
47.161 / 42.374
Boligtype
Ejerlejlighed
Opført
1808
Boligareal
158 m2
Stuer/Vær./Etager
2/2/2
Ejerudgift pr. mdr.
5.520 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.776 kr.

Dronningens Tværgade 58, 4.
1302 København K

LIEBHAVERI
VED
KGS. HAVE

Bemærk: Yderligere 40 m2 noteret til erhverv, dvs. i alt 198 m2. bolig. Moderne, indflytningsklar og ualmindelig smagfuld lejlighed i det klassiske København med Kgs. Have som din baghave. Poul Henningsen var den første til at flytte ind i denne lejlighed i Dronningens Tværgade, da han i 1960 indrettede det gamle loftsrum til sin egen bolig og atelier. Det ses da også tydeligt, at der er arbejdet helt anderledes med dagslyset, end der normalt er i fredede ejendomme som denne. Solen kan dagen lang finde sin vej inden gennem palævinduerne og de 3 store fuldaut. tagvinduer og høje ateliervinduer – fra formiddag til sen aften kan den også nydes på altanen, der vender ind mod en fredelig gård. På trods af den yderst centrale beliggenhed er der næsten lige så fredeligt herude, som der er på landet. Få skridt til Kongens Have. Denne 4-vær. lejl. mønstrer hele ejendommens fulde tageetage i en smuk, fredet ejendom fra 1809. Allerede ved løveporten i gadeplan fornemmer man, at der er tale om en ejendom med et helt særligt historisk præg. Det understreges af skulpturerne i gården og af den usædvanligt brede hovedtrappe, hvor der står en byste af Frederik V. Særdeles præsentabel og nydelig, bred opgang og videodørtelefon.

Inde i lejligheden er mange detaljer som det indbyggede vitrineskab, fyldningsdøre og messinggreb og de synlige, hvidmalede loftsbjælker. Bygningen ligger desuden på gadens solside, så der i de to store stuer en suite er et helt fantastisk lysindfald fra syd. Her er der også adgang til to vindueskviste med franske altaner og kig til Kongens Have. Den ene stue har et elegant parketgulv, godt seks meter op til loftet og eget badeværelse, så den også kan indrettes som et ekstra værelse. Den anden stue har indbyggede snedkerreoler, en drejelig brændeovn fra Rais og massive, lyse plankegulve. I begge stuer samt i spisestuen og køkkenet giver ovenlysvinduer et dejligt kig til himlen. Fra køkken er udgang til skøn altan med udsigt over byens tage. Endvidere bryggers og endnu et badeværelse, mens det lækre master bedroom ligger på overetagen og har tilhørende påklædningsrum.

Denne lejlighed skal kort sagt ses. Ring, og lad os arrangere en fremvisning!