Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JN07856
Kontant
7.995.000
Udbetaling
400.000
Brutto / netto
32.418 / 28.839
Boligtype
Villa
Opført
1907
Ombygget
1968
Energimærke
D
Boligareal
173 m2
Kælder
16 m2
Grundareal
6.312 m2
Stuer/Vær./Etager
2/5/3
Ejerudgift pr. mdr.
10.921 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.002 kr.

Kratmosevej 21
2950 Vedbæk

SUPER
ATTRAKTIV
GRUND

Med en attraktiv adresse i Trørød finder I denne unikke grund, som byder på en spændende ejendom med et væld af muligheder – perfekt til børnefamilien, der vil være tæt på naturen. Den gråpudsede villa fra 1907 præsenterer sig med tegltag, lyse vinduesrammer og en grusbelagt indkørsel, mens omgivelserne er frodige og virkelig smukke, da matriklen på 6312 m2 nærmest ligger lige ud mod skoven (spørg ejendomsmægleren om anvendelsesmulighederne). Du bydes indenfor via entréen, hvorfra de 189 m2 åbenbares. I kælderniveauet venter et vaskerum og et disponibelt rum, der er oplagt som værksted.

Førstesalen, derimod, danner ramme om værelsesafdelingen med fire skønne soveværelser – alle med parketgulv. De centreres alle om et gangareal med opbevaringsplads, hvorfra I kan fortsætte ud på badeværelset med et herligt, skakternet gulv og væghængt toilet. Tilbage i stueplan venter et mindre kammer samt endnu et badeværelse, ligeledes med brus. Hjertet er dog de pragtfulde opholdsrum, som er cirkulært forbundet. Køkkenet ligger nemlig i forbindelse med spisestuen, der har dobbeltdøre ind til dagligstuen, som er i åben forbindelse med førnævnte køkken.

Stuerne er beriget med originale plankegulve, der bidrager med en autentisk charme og står i flot kontrast til køkkenets stilrene indretning med sort klinkegulv, massiv bordplade, induktionskogezone fra Miele og et Electrolux-køleskab fra 2019. Udenfor breder en parklignende og fuldstændigt uforstyrret have sig ud. Træterrassen fra omtrent 2015 har et pragtfuld vue ned gennem den naturskønne, allé-lignende grund, som grænser op imod skoven og en sø, hvor børnene kan muntre sig med fiskenettet. Området har i de seneste år gennemgået et generationsskifte, så her bor mange børnefamilier, og med nøglerne i hånden til denne bolig, kan I se frem til nem hverdagslogistik – der er nemlig under to kilometer til idrætsfaciliteter i Rundforbihallen, indkøb, daginstitution og Trørødskolen. Bestil en fremvisning og hør mere.