Åbent hus: 21/7 kl. 11:00-11:30

Sagsdata

Sagsnr.
JNL01988
Kontant
9.995.000
Udbetaling
500.000
Brutto / netto
40.703 / 35.978
Boligtype
Villa
Opført
1963
Ombygget
2009
Energimærke
D
Boligareal
249 m2
Grundareal
995 m2
Stuer/Vær./Etager
2/6/1
Ejerudgift pr. mdr.
8.265 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.890 kr.

Furesøkrogen 5
2830 Virum

SKØNNE
RAMMER
I VIRUM

Denne velindrettede villa har mange forcer – og med nøgleord som fire værelser, to badeværelser og en skøn have får familielivet fortrinlige rammer her i Virum. I Furesøkvarteret møder I ejendommen fra 1963, hvis gule murstensfacade komplementeres af et rødt tegltag. Hertil hører også et udhus. Husets hjerte er det integrerede køkken og spisestue, hvoraf sidstnævnte ligger i forbindelse med en opholdsstue, hvilket skaber en let og indbydende stemning. Den forstærkes yderligere af den gode højde med loft til kip og lysindfaldet fra ovenlysvinduerne. Multiform-køkkenet udtrykker en tidløs elegance med hvide elementer – akkompagneret af bordplader i lyst asketræ og sort granit. Det er udstyret med rigelig skabsplads og lækre hvidevarer, heriblandt Miele-kogeplade og Gaggenau-ovn fra 2017, så I får gode rammer til madlavningen. Tilmed får I en ekstra stue med indbygget reol og brede vinduer, som gavmildt trækker dagslyset ind, mens brændeovnen bliver det foretrukne samlingspunkt i vinterhalvåret. I kan også se frem til et oplagt forældresoveværelse, som via en gang forbindes med et badeværelse. I den modsatte ende af huset er de tre øvrige værelser med mange muligheder – hvad end I ønsker børneværelser, kontor eller hobbyrum. Videre får I et gæstetoilet og et badeværelse, der ligesom det forrige har bruseniche og gulvvarme. Endelig er der et bryggers, mens boligen fuldendes af en åben, møblerbar hems med fri udsigt til stueplan. Udenfor kan I se frem til en dejlig have med plads til leg og afslapning, mens den skønne fliseterrasse indbyder til frokost under åben himmel. Beliggenheden er skøn med Virum Skole, daginstitution, indkøb og bus indenfor en radius af to kilometer, ligesom der også er kort afstand til Furesø og skov. Der er også hurtig adgang til Virum Station, mens køreturen til Københavns centrum kan klares på omtrent 20 minutter. Kom og oplev boligen!