Åbent hus: 25/8 kl. 12:40-13:10

Sagsdata

Sagsnr.
JNL01994
Kontant
10.195.000
Udbetaling
510.000
Brutto / netto
39.765 / 35.770
Boligtype
Villa
Opført
2016
Energimærke
A2015
Boligareal
209 m2
Grundareal
740 m2
Stuer/Vær./Etager
1/5/1
Ejerudgift pr. mdr.
7.231 kr.

Trongårdsvej 23A
2800 Kongens Lyngby

EMINENT
STIL &
DETALJER

Nu har I chancen for at overtage denne lækre villa fra 2016, som tilbyder jer et væld af gennemtænkte detaljer og kvalitetsvalg. Grundplanen breder sig over ét velløst plan, og beliggenheden i Kongens Lyngby er skøn med nærhed til Dyrehaven og hverdagens fornødenheder. Tonen slås an i opholdsmiljøet, hvor et elegant Svane-køkken troner frem. I kan se frem til eksklusive hvidevarer i form af en Fisher & Paykel-skuffeopvasker, en Guttman-emhætte med recirkulation og en Quooker. Dertil nyder I godt af Vola-kobberarmatur og en motorstyret krydderiskuffe, som kan køres op fra sin nedsænkede plads i kogeøen. Ydermere er her en zonefri kogeplade.

Stue og alrum adskilles af et mobilt møblement, der matcher køkkenet og følger med i handelen. Således er her en flot rød tråd – ikke mindst takket være Corian-vindueskarmene og de to centimeter tykke Red Oak-gulvplanker, som er støjsvage og pryder hovedparten af hjemmet. Ligesom køkkenet er alle tre badeværelser udsmykket med Vola-kobberarmaturer, og overordnet set har badeværelserne et pænt, ensartet udtryk. I får slutteligt et bryggers med egen indgang og fire værelser, hvoraf ét har walk-in-closet. A2015-husets skillevægge er i mursten, og ventilationsanlægget kan sænke indeklimaet med op til 8 grader under udetemperaturen om sommeren. Hjemmet kræver meget lidt vedligehold og er udstyret med et smart IHC-system.

Ude venter en fin græsplæne, og terrassen er anlagt med plastiktræ, så den er nærmest vedligeholdelsesfri. Endvidere er her gjort klar med vand, afløb og el til et potentielt udekøkken. Carporten er integreret, og skuret med gulvvarme er frostfrit og rummer et BWT-blødgøringsanlæg. Adressen giver jer gå- og cykelafstand til hverdagens gøremål, mens pendleren kan se frem til at være tæt på indfaldsveje og motorvejen. Lyngby Centrum åbenbarer sig inden for 5-7 minutters bilkørsel, mens I let slentrer ture i Dyrehaven, som ligger godt fem minutters gang fra hoveddøren. Bestil en fremvisning.