Åbent hus: 25/8 kl. 14:50-15:15

Sagsdata

Sagsnr.
JN07890
Kontant
9.275.000
Udbetaling
465.000
Brutto / netto
36.190 / 32.718
Boligtype
Villa
Opført
1931
Energimærke
F
Boligareal
204 m2
Kælder
106 m2
Grundareal
707 m2
Stuer/Vær./Etager
3/5/3
Ejerudgift pr. mdr.
8.568 kr.
Forbrug pr. mdr.
5.154 kr.

Solbakkevej 10
2820 Gentofte

SKØN
VILLA I
GENTOFTE

Vi kan med glæde præsentere Jer for et lyst og indbydende hjem med plads til den store familie. Huset har et væld af herligheder, som de flotte stuer en suite, en god kælder samt en hyggelig, arkitekttegnet terrasse – velkommen på Solbakkevej 10 i Gentofte. Den gedigne villa breder sig over 204 kvadratmeter fordelt på halvandet plan, og I vil blive mødt af nøje udvalgte kvalitetsmaterialer, som fordøren i massivt egetræ, sildebensparket i stuerne samt de håndstrøgne mursten i pejsestuen. Førstesalen viser sig som en oplagt soveafdeling med hele fem værelser samt et brusebadeværelse med toilet.

Nedenunder i stueplan kan I se frem til tre sammenhængende stuer, der byder på et væld af spændende indretningsmuligheder. Stuen med brændeovn fremstår med en helt unik atmosfære, hvor loftet er ført til kip, og et gavlvindue trækker sollyset indenfor. De rustikke murstensvægge og indbygningsreolen understreger den charmerende stil, mens brændeovnen stoisk, troner i hjørnet. Via skydedøren har I nem adgang til den smukke, arkitekttegnede terrasse, så morgenkaffen kan nydes under åben himmel. De to resterende stuer præges af en mondæn stemning, der komplementeres af smukke stuklofter og en fransk dør. I får samtidig et spisekøkken af ældre dato, mens stueplanet afrundes med et værelse samt et klassisk badeværelse med badekar. Den gode og brugbare kælder består af seks disponible rum, et mindre toilet, brusebadeværelse samt en sauna – og anvendelsesmulighederne synes uendelige.

Udenfor får I jeres egen oase, der folder sig ud fra træterrassen, hvor man har installeret vandingsanlæg, så de fine, farverige blomster næres. Her er også et brændeskur med plads til opbevaring samt en dobbelt carport, der fik nyt tag i 2018. I kommer til at bo særdeles skønt tæt ved Bernstoffsparken, Ermelunden og Dyrehaven. Derudover får I alle hverdagens nødvendigheder som skole, daginstitution og indkøbsmuligheder nær hjemmet. Kontakt os for en fremvisning!