Åbent hus: 15/9 kl. 14:00-14:20

Sagsdata

Sagsnr.
JNC01987
Kontant
4.200.000
Udbetaling
210.000
Brutto / netto
16.442 / 14.861
Boligtype
Ejerlejlighed
Opført
1939
Energimærke
E
Boligareal
100 m2
Stuer/Vær./Etager
1/3/1
Ejerudgift pr. mdr.
3.758 kr.
Forbrug pr. mdr.
685 kr.

Ordrupvej 44, 3. TV.
2920 Charlottenlund

4-5V MED
HELE 2
ALTANER

Denne lejlighed har mange forcer – og med en praktisk indretning, skønne altaner og en bekvem nærhed til hverdagens gøremål får I fortrinlige rammer her i Ordrup. På Ordrupvej 44 møder I ejendommen fra 1939, hvor lejligheden er placeret på tredje sal. Boligen er moderniseret fra oktober 2018 og frem til 2019, så den står i flot istandsat stand og venter blot på jeres flyttekasser. Desuden kan I glæde jer over eget kælderrum samt fine fællesfaciliteter, herunder en skøn have, vaskerum og cykelkælder.

I bydes velkommen i en entré, hvorfra boligen udfolder sig via en fin planløsning. Lejlighedens trumfkort er den indbydende stue med trægulv og brede vinduer, som gavmildt trækker dagslyset ind. Det stilrene køkken er udstyret med fin skabsplads og gængse hvidevarer fra omkring 2018, heriblandt Samsung-køleskab og AEG-komfur, så I får gode rammer til madlavningen. Herfra får I tilmed udgang til en lille altan. Middagen kan serveres i den hyggelige spisestue, hvorfra I får udgang til endnu en altan med plads til et cafésæt. Videre er der en gang, som åbner op til et depotrum og et istandsat badeværelse fra 2018 med bruseniche, væghængt toilet og Hans Grohe-armatur. Oveni er rummet udnyttet på bedste vis med en vaskesøjle.

Endelig får I et mindre værelse med mange muligheder – hvad end I ønsker hobbyrum, kontor eller opbevaringsrum, mens boligen fuldendes af et regulært soveværelse med udgang til den tredje altan. Udenfor venter et dejligt, grønt fællesareal, som indbyder til frokost under åben himmel. Beliggenheden er pragtfuld med kort afstand til alt fra lækre spisesteder til spændende butikker, mens Charlottenlund Slotspark og Dyrehaven sætter tempoet ned med hyggelige gåture. Ligeledes finder I Ordrup Station, S-tog og bus inden for en radius af 400 meter, mens køreturen til København Centrum kan klares på omtrent 20 minutter. Kom og oplev boligen!