Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JN07668
Kontant
6.750.000
Udbetaling
340.000
Brutto / netto
26.583 / 24.053
Boligtype
Villa
Opført
1960
Ombygget
1972
Energimærke
D
Boligareal
145 m2
Grundareal
1.004 m2
Stuer/Vær./Etager
2/4/1
Ejerudgift pr. mdr.
6.432 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.234 kr.

Troldager 8
2950 Vedbæk

OPTIMAL
VILLA I
TRØRØD

Smuk og sjælrig 1960er arkitektur i æstetisk kombination med moderne løsninger og gennemført materialevalg – se dét er netop hvad I møder i denne fornyede etplansvilla i Trørød. Oveni det hele får I ligeledes en fortræffelig beliggenhed sidst i et lukket vænge, hvorfra I kan gå lige ned til Trørød Skov. Ejendommen består i alt af 170 etagemeter, delt op på 145 veldisponeret bolig kvm. samt 25 kvm. fuldt integreret og boliglignende garage.

Boligen er oprindeligt opført i 1960, men er totalrenoveret i 2016/2017 samt forbedret med flere andre fornyelser blandt andet etablering af jordvarme i 2009. Totalrenoveringen indebar i øvrigt ny el, ny kloakering, udgravning samt isolering under huset og udskiftning af VVS. Dertil kommer de nye lofter og gulve, badeværelse og gæstetoilet, anlægning af forhaven samt parkering. Yderligere er et brændeskur bygget i 2018, og taget er fornyet i 2019. Villaen byder generelt på gennemførte kvalitetsmaterialer og masser af lys, hvor kvadratmeterne er udnyttet til fulde. Overalt er der gulvvarme, og det massive egetræsparket fra Junckers pryder gulvene i huset. Det store, åbne stuerum omfavnes af et indbydende lysindfald fra de høje vinduespartier. Spotintegreringen i loftet oplyser stuens opholdsdel med brændeovn, og i den anden ende finder I rum til et langbord. Køkkenet med Børma-armaturer præsenterer sig stilfuldt med sine hvide Reform-fronter med egetræsdetaljer, der pryder de mange elementer. Herimellem lades naturlyset, uforstyrret af overskabe, sive ind gennem vinduerne og akkompagnere loftbelysningen. Badeværelset fremtræder med både kar og stor bruseniche, og her kontrasterer de hvide vægklinker fortrinligt de sorte, sekskantede fliser på gulvet. De fire værelser er nydelige og understreger med sine snedkererede skabs- og skydedøre og et skrivebord i linoleum den komplette stil, som gennemsyrer villaen. Også i entréen gemmer sig et specialbygget integrationsmøblement, og på det lille gæstetoilet med vaskemulighed kommer de farvede vægge endvidere til sin ret.

Ude kan I hænge vasketøjet under halvtaget og trygt lade børnene lege i den smukke, arkitekttegnede have imens I selv nyder træterrassen. Cykl ned til vandet igennem skoven eller gå til indkøbsmulighederne.