Åbent hus: 15/9 kl. 13:00-13:25

Sagsdata

Sagsnr.
JNL02010
Kontant
7.495.000
Udbetaling
375.000
Brutto / netto
29.305 / 26.361
Boligtype
Villa
Opført
1965
Energimærke
D
Boligareal
167 m2
Grundareal
1.337 m2
Stuer/Vær./Etager
1/6/1
Ejerudgift pr. mdr.
6.651 kr.
Forbrug pr. mdr.
2.332 kr.

Hvidegårdsparken 68
2800 Kongens Lyngby

ARKITEKT-
TEGNET
VILLA

Denne elegante etplansvilla i Kongens Lyngby præsenterer sig med stramme linjer i hele husets unikke arkitektur, en veldisponeret planløsning samt et flot lysindfald fra de store glaspartier, der får ude og inde til at smelte sammen. Disse kvaliteter har film- og reklamebranchen fået øjnene op for, hvorfor huset har været brugt som kulisse til flere reklamefilm og tre spillefilm.

Huset er arkitekttegnet af Johannes Palludan i 1965 med vægt på materialer og detaljer i høj kvalitet. I 2017 har nuværende ejer, der er arkitekt, tegnet garagetilbygningen, som harmonisk passer ind i den oprindelige arkitektur. Garagen med fjernstyret port fra det tyske mærke Hörmann er opvarmet og isoleret, og i forlængelse er der opført et stort og fleksibelt opbevaringsrum. Foran garagen er der desuden carport. Ejendommen er ude og inde nymalet i 2019, og er derudover opdateret med blandt andet Velfac-vinduer i soveværelserne, energiruder i de store vinduespartier i køkken og stuer, efterisolering af gulve, spotbelysning nærmest overalt samt massive Dinesen-egetræsgulve som er slebet og olieret i år. Flere originale detaljer er selvfølgelig bevaret såsom det smukke Klinthagen marmorgulv i entréen og mosaikfliser på de to flisebadeværelser med badekar og gulvvarme. Derudover byder boligen på tre værelser, et bryggers samt to stuer. Den rummelige opholdsstue ligger i åben forbindelse med det store køkken, der er med udstyr fra Miele. Som en fin detalje binder de rå murstensvægge rummene sammen, ligesom de skaber visuel kontinuitet mellem inde og ude. Endvidere har stuen en flot pejs i gulvniveau. Den anden stue ved carporten kan benyttes som kontor, studio eller teenageafdeling med egen indgang.

Den 1.337 m2 store grund er opført med en skøn have, der byder på køkkenhave, en nyere regnvandsfaskine, en udepejs samt to terrassemiljøer mod syd og vest og belagt med sorte betonfliser i 2017. Adressen ligger på en lukket vej i et børnevenligt og grønt kvarter, og I kommer til at bo nær fredede naturområder som Torsdals Mose, Ermelunden og Dyrehaven. Lyngbys centrum nås på under ti minutter i bil eller på cykel, og for det pendlende folk er der femten minutter i bil til København.