Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JNL02032
Kontant
5.595.000
Udbetaling
280.000
Brutto / netto
22.517 / 19.888
Boligtype
Ideel anpart
Opført
1938
Ombygget
1958
Energimærke
F
Boligareal
96 m2
Kælder
15 m2
Grundareal
1.366 m2
Stuer/Vær./Etager
2/2/2
Ejerudgift pr. mdr.
3.553 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.609 kr.

Gammelmosevej 171D
2800 Kongens Lyngby

MANGE
LÆKRE
DETALJER

På Gammelmosevej 171 ligger der en lille romantisk sidevej og for enden af den vej, godt tilbagetrukket fra hverdagens stress og jag, ligger der fire rækkehuse. De dannede engang rammerne for en danseskole og er i dag blevet til en hyggelig lille flisebelagt privat vej hvoraf det sidste og største hus i rækken, ligger på en stor og ugeneret grund. Huset her har i 2018/2019 gennemgået en total renovering og fordi der ikke er nogle servitutter om ensartethed på husene, har man her kunne sætte sit helt eget præg på ejendommen. Det har sælger i den grad formået og vi kan her tilbyde en helt unik mulighed, for at få et rækkehus, der ikke ligner naboens og samtidig er placeret på en super dejlig beliggenhed tæt på både skoler, indkøbsmuligheder, bagsværd sø, s-tog og Lyngbys mange tilbud, når det kommer til spisesteder, shopping og specialforretninger.

Det første man møder når man træder ind igennem husets store flotte egetræsdør er bryggerset, som fremstår dejlig lyst og indbydende, med ovenlys vindue og glasdør ind til husets hjerterum. Bryggers møbelet er speciallavet, da sælger ikke kunne finde nogle smarte løsninger til at skjule vaskemaskine og tørretumbler og fremstår utrolig smukt med egetræslister og en lækker 5mm stålbordplade med i svejset vask og udtræks armatur fra Grohe. I husets hjerterum, hvor køkken-alrum og stue forbindes, bliver man mødt af et utrolig gennemført snedker køkken, udført i egetræ med sort sokkel. Det er også her man første gang stifter bekendtskab med husets lofthøjde på knap fire meter som giver rummet en helt speciel stemning og sammen med ovenlysvinduet og de store vinduespartier et flot lysindfald. Den lækre stålbordplade, man også så i bryggerset, går her igen sammen med udtrækshane fra grohe samt Grohe red som sørger for kogende vand med et tryk. Husets hårde hvidevarer tæller pyrolyse ovn, induktionskogeplade og emhætte fra det tyske kvalitetsmærke Witt, samt en Bosch opvaskemaskine med touch open. I køkkenets højskabsvæg er der både køleskab, fryser og et lækkert vinskab fra Leibherr, der alle åbnes med touch open. Ovn og vinskab er placeret i arbejdshøjde og skabet over ovnen er klargjort til mikroovn. I vil bemærke, at hjemmets trædetaljer overvejende er i eg, hvilket giver et ensartet udtryk og rød tråd i boligen. De smukke brede trægulvsbrædder breder sig mod stuedelen af rummet, som kendetegnes af et rigt lysindfald med kig til haven. Badeværelset må også fremhæves for sig selv, da her er en utrolig smagfuld elegance med sildebensfliser, egetræsmøbel samt messing armaturer, der alle er med til at skabe et meget eksklusivt udtryk. På trods af husets 111 etagemeter har sælger udnyttet pladsen så godt, at huset sagtens kan rumme en større familie, med to værelser i stueplan samt en kælder, hvor man enten selv eller familiens teenager kan bo. Kælderen har egen indgang og ligesom i resten af boligen, er der både gulvvarme og højt til loftet. Det store værelse i stueplan som af sælger bruges som soveværelse, har også udgang til terrassen. Begge værelser har flot lysindfald og de lækre brede trægulve går her igen.

Den skønne grund huser en fortrinlig terrasse i hårdttræet Jatoba. Her er snildt plads til afslapning og spisning. Den store grund giver uanede muligheder og det er kun fantasien der sætter grænser. Sælger havde bl.a. planer om opførsel af carport.