Åbent hus: 20/10 kl. 12:00-12:30

Sagsdata

Sagsnr.
JNL02043
Kontant
4.895.000
Udbetaling
245.000
Brutto / netto
19.707 / 17.454
Boligtype
Ejerlejlighed
Opført
1897
Ombygget
2006
Energimærke
C
Boligareal
161 m2
Stuer/Vær./Etager
3/3/2
Ejerudgift pr. mdr.
4.502 kr.
Forbrug pr. mdr.
2.375 kr.

Grønnegade 17C
2970 Hørsholm

SMUK
LAND
IDYL

Smuk lejlighed i Det Gamle Mejeri på Grønnegade. I Hørsholms naturskønne udkant med udsigt til marker og Hørsholm Golfklub ligger denne unikke lejlighed i fransk landstil. Med kun 200 meter til den smukke skov Sjælsølund er det en lejlighed på landet, men blot 25 minutter fra København og ikke langt fra Rungsted Havn.

Lejligheden har en indbydende entré med trappen til 1. sal, hvor der er badeværelse og to store værelser med en smuk udsigt over kvarteret mod øst og vest. Fra entréen er adgang til gæstetoilet, et rummeligt værelse og en veldisponerede stue. Der er fra stuen udgang til både den østvendte lukkede terrasse ved lejlighedens indgang samt den charmerende ugenerede gårdhave mod vest. I forlængelse af stuen ligger det funktionelle køkken, som fører ud i den lyse, charmerende spisestue, hvorfra der også er adgang til gårdhaven. Overalt i lejligheden er materialevalget helt i top med brede plankegulve i norsk fyr, smukke franske fliser og rustikke bordplader i sandsten i både køkken og badeværelse. Til lejligheden følger kælderrum samt parkeringsplads både udendørs og i parkeringskælder. Det Gamle Mejeri, der rummer otte ejerlejligheder, er en velfungerende ejerforening med lave ejerudgifter.

Ejendommen, der har en stor fælles park, er beliggende på Grønnegade, som er en lukket vej uden gennemkørende trafik.