Sagsdata

Sagsnr.
JN07927
Kontant
4.250.000
Udbetaling
215.000
Brutto / netto
17.214 / 15.312
Boligtype
Rækkehus
Opført
1958
Ombygget
1980
Energimærke
F
Boligareal
122 m2
Grundareal
400 m2
Stuer/Vær./Etager
1/4/1
Ejerudgift pr. mdr.
4.903 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.621 kr.

Præsteager 7
2950 Vedbæk

RÆKKEHUS
NÆR
SKOVEN

Nu har I mulighed for at overtage nøglerne til dette dejlige rækkehus i Trørød nær Vedbæk. Her får I en fremragende planløsning samt en perfekt og rolig beliggenhed tæt på pasningstilbud, indkøb, skole, skov og Øresund. Velkommen til Præsteager 7!

Ejendommen er fra 1958 og fremstår nydelig med gule mursten og et mørkt tag. Dertil ligger rækkehuset velplaceret på den opvoksede grund med træer og buske omkring. Indenfor er boligen praktisk opdelt i et forældreafsnit med skabsvæg og eget badeværelse. Børneafdelingen i den modsatte ende af huset består af to værelser med indbyggede skabe og et badeværelse med badekar. Dertil er der et ekstra gæsteværelse, så I nemt kan have bedsteforældre på besøg til overnatning. Derudover byder huset på et bryggers til vaskefaciliteterne, et køkken og en stue. I den lyse stue har I et væld af muligheder for at indrette et dejligt siddeområde omkring brændeovnen eller ved vinduespartiet med udsigt til haven. I køkkenet finder I et charmerende køkken med lyseblå låger og en mørkeblå bordplade. Her kan I lave en hyggelig siddeplads ved den sænkede del af bordpladen, hvor børnene kan læse lektier, mens I kokkererer.

Udenfor finder I en fin forhave med græsplæne og to sydvestvendte fliseterrasser. Baghaven byder på en enkel græsplæne og endnu en fliseterrasse, så der er altid et solrigt spot. Fra adressen har I under syv minutter til Trørødskolen på cykel, mens indkøb ved Trørød Torv samt daginstitutioner ligger lige om hjørnet. Rækkehuset ligger desuden tæt på Kohave Skov og Trørød Skov, ligesom Vedbæk Strand og Øresund ligger i området.

Ring for en fremvisning.