Åbent hus: 20/10 kl. 12:10-12:30

Sagsdata

Sagsnr.
JNC02024
Kontant
1.850.000
Udbetaling
95.000
Brutto / netto
7.512 / 6.675
Boligtype
Ejerlejlighed
Opført
1906
Energimærke
G
Boligareal
50 m2
Stuer/Vær./Etager
1/1/1
Ejerudgift pr. mdr.
2.052 kr.
Forbrug pr. mdr.
420 kr.

Hyldegårds Tværvej 15B, 1. TV.
2920 Charlottenlund

IDYL
I HJERTET
AF 2920

I fredelige omgivelser, tilbagetrukket fra vejen, gemmer sig denne perle af en 2-værelses lejlighed. Ejendommen, der så dagens lys i 1906, rummer 8 lejligheder og et charmerende gårdmiljø. Beliggenheden er yderst attraktiv – her bor du tæt på alting. Hvad enten du har lyst til at bruge en lørdag formiddag i Skovshoved Havn, Dyrehaven, Charlottenlund Skov og Fort eller i den smukke Bernstorffpark, tager det dig kun 5-10 min. på cykel. Du befinder dig i smørhullet, med både natur og bymiljø som tætte naboer. I det hele taget er mulighederne for at dyrke sport og friluftsliv mange, både i naturen og i Gentoftes mange sportsfaciliteter.

Studerer eller arbejder du inde i København, ligger lejligheden 5 minutters gåtur fra Ordrup Station, hvorfra du på et kvarters tid kan nå ind til Nørreport Station. Hverdagens indkøb og shoppelyst kan også klares i nærområdet, da du på 5-10 min. kan gå ned til Ordrup Hovedgade. Her møder du en stemning, der emmer af byliv med en række små forretninger, caféer, spisesteder og gode supermarkeder. Gentofte byder derudover på mange kulturelle tilbud med bl.a. Ordrup Bibliotek tæt på. Når du går ind i lejligheden, er det lidt som at træde ind i en tidslomme – på den absolut positive måde. Den originale atmosfære er bevaret, stilen emmer af hygge og køkkenet har åben forbindelse til stuen med mulighed for spisekrog.

Boligens 46 kvm. er godt indrettet, og du skaber nemt et hyggeligt hjørne i stuen, hvorfra du kan nyde varmen fra brændeovnen sammen med en god bog. Soveværelset er rummeligt, og hele lejligheden har et fantastisk lysindfald. Lejligheden ligger på den øverste etage, og de store termoruder giver masser af plads til solens stråler. Også badeværelset er lyst, og de smukke plankegulve i stue og soveværelse vidner om en bolig, der ønsker at bevare et originalt look. Ejendommen er blevet vedligeholdt løbende, og du har adgang til cykelskur og kælderrum. Er du på udkig efter en skøn perle med kort afstand til både byliv og strand?