Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JNL02059
Kontant
2.375.000
Udbetaling
120.000
Brutto / netto
9.708 / 8.577
Boligtype
Ejerlejlighed
Opført
1969
Energimærke
C
Boligareal
69 m2
Kælder
5 m2
Stuer/Vær./Etager
1/1/4
Ejerudgift pr. mdr.
2.802 kr.
Forbrug pr. mdr.
630 kr.

Bredebovej 33, 4. mf.
2800 Kongens Lyngby

NEMT
&
BEKVEMT

Denne velholdte og elegante lejlighed præsenterer sig med en gennemført æstetisk og en veldisponeret planløsning i form af et stort opholdsrum samt et regulært værelse. Beliggenheden i Brede kan der ikke sættes en finger på. Velkommen til.

I bosætter jer særdeles fordelagtigt, og fra adressen har I fortrinlige muligheder for at nyde både de bynære faciliteters bekvemmelighed og den storslåede natur. Et par hundrede meter fra ejendommen, hvor lejligheden ligger på fjerde sal, finder I således eksempelvis Mølleåen, mens I blot lidt længere mod nord har Ravnholm Skov til jeres rådighed. I kraft af boligens høje placering, er udsigten over de grønne arealer fortrinlig. Indkøb kan foretages i gåafstand, og det samme gælder for tilgængeligheden af henholdsvis bus og regionaltog. I transporteres behageligt fra jordniveau til lejligheden ved hjælp af elevatoren, og som I træder inden døre, møder I først en flot entré, der i 2015 blev væsentligt moderniseret. På højre hånd ses badeværelset, som er udført med kvadratiske, hvide klinker og kar, mens I ret fremme bydes på boligens opholdsmiljø. Køkkenet fra AUBO blev installeret i 2016 og tager sig godt ud med hvide fronter og en lysegrå kompositbordplade. Stuen prydes af markante glaspartier i hele rummets brede, som i samspil med de fine bøgeparketgulve skaber en skøn atmosfære. Planløsningen afrundes af et værelse med tilhørende walk-in-closet, og just udenfor vinduerne venter en stor altan, der tilgodeses af suveræne solforhold. Til ejendommen knytter endvidere fremragende fællesarealer og -faciliteter, som står beboerne til fri afbenyttelse.

Udendørs drejer det sig blandt andet om parkeringspladser, åbne plæner og en tennisbane, mens kælderen indeholder tre motionsrum, vaskekældere uden tidsbestilling, hobbyrum og cykelkælder. Det er værd at bemærke, at ejendommen er exceptionelt veldrevet, og at alt bliver vedligeholdt efter alle kunstens regler.