Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
MHL70818
Kontant
4.750.000
Udbetaling
240.000
Brutto / netto
19.348 / 17.070
Boligtype
Ejerlejlighed
Opført
2014
Energimærke
A2015
Boligareal
93 m2
Stuer/Vær./Etager
1/3/1
Ejerudgift pr. mdr.
2.953 kr.
Forbrug pr. mdr.
666 kr.

Margretheholmsvej 72, 3. TV.
1432 København K

NYERE
4 V´ER M.
ALTAN

I flotte omgivelser nær vandet på Margretheholmen finder I denne lyse og moderne fireværelseslejlighed, som netop er sat til salg. Jeres kommende hjem findes på tredje sal i en nyere ejendom fra 2014, og så kan I se frem til en lækker, sydvestvendt altan, hvor I kan nyde tilværelsen og udsigten over byens tårne.

Indenfor får I fornøjelsen af et køkken og en stue ud ét, hvilket bidrager til et socialt og indbydende miljø. Det tosidede Invita-køkken præsenterer sig tidløst med hvide fronter samt gængse hårde hvidevarer, og der er tilmed charmerende, grønne metrofliser fra 2017 langs den ene side af egetræsbordpladen. Den modsatte side af køkkenet har et bar-lignende udtryk, så det er muligt at følge med i madlavningen. I får snildt indrettet stuen med et dejligt spiseafsnit og en hyggelig stueafdeling nær det brede vinduesparti og altandøren. Resten af lejligheden består af et pænt badeværelse med gulvvarme og plads til vaskefaciliteter samt tre gode værelser, som nemt kan møbleres efter jeres behov. Det er ideelt at tilbringe sommerhalvåret på den store, solrige terrasse på 2×4 meter med masser af privatliv, hvorfra I blandt andet kan se toppen af Marmorkirken. Desuden er det værd at nævne, at I får udsigt til vandet fra begge sider af boligen. Til bebyggelsen hører også skønne, grønne fællesarealer med legepladser og bordbænkesæt, og grundejerforeningen har også en badebro i havnen, som kan benyttes året rundt. Lejligheden har tilknyttet et depotrum, og som bonus er det muligt at tilkøbe nuværende ejers parkeringsplads i p-kælderen, der kan tilgås tørskoet via elevatoren i opgangen.

I får en fantastisk beliggenhed i rolige omgivelser tæt på Indre By med kort afstand til indkøb, bus, pasningstilbud og skoler. Ydermere er I heller ikke langt fra Christianshavn, Kongens Nytorv samt Refshaleøen med prominente restauranter og mange aktiviteter i løbet af sommeren.