Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JNL01846
Kontant
8.495.000
Udbetaling
425.000
Brutto / netto
34.524 / 30.513
Boligtype
Villa
Opført
1958
Ombygget
1971
Energimærke
E
Boligareal
220 m2
Grundareal
1.184 m2
Stuer/Vær./Etager
2/5/1
Ejerudgift pr. mdr.
7.729 kr.
Forbrug pr. mdr.
2.462 kr.

Borgevej 22
2800 Kgs. Lyngby

SKØN
VILLA
I 2800

På Lyngbys måske mest attraktive vej toner denne rummelige etplansvilla frem med fem værelser, to stuer og et vidunderligt lysindfald. Ude venter en stor, ugeneret have, og alt i alt egner boligen sig perfekt til den store eller voksende familie. Adressen er yderst central i Fuglevadskvarteret midt i den smukkeste natur ved Mølleåen og Slotsparken, hvor de frodige kulisser inviterer til gåture. På cykel når I desuden let Dyrehaven og Eremitageslottet. Inden for to kilometer ligger det hele til hverdagen såsom indkøb, daginstitution, skole, idrætsfaciliteter samt offentlig transport i form af bus og S-togsstationerne Sorgenfri St. og Lyngby St. samt lokalbanen Fuglevad St.

Den funkis-inspirerede villa med hvide facader, fladt tag og brede glaspartier ligger tilbagetrukket på grunden og har carport forenden af indkørslen. I tilgår hjemmet via rummelig entre, hvorfra man ledes til et lækkert stuemiljø med smukt sildebensparket, pejs, to terrassedøre og store vinduespartier, som drager dagslyset indenfor. Modsat den rummelige spisestueafdeling møder I et flot kvalitetskøkken. Her vil nogen måske vælge at åbne op, så køkken og spisestue går i et. Køkkenet har et klassisk udtryk med hvidt interiør og bordplade i trælook foruden forbindelse til et bryggers med egen indgang. Boligen byder på en anden stue med brændeovn og skydedørsparti til haven. Rummet kan nemt indrettes med behagelige møbler, lænestole eller et kontorafsnit. Den ene ende af huset udgøres af en soveafdeling med tre værelser, der har faste skabe. Her får I også et badeværelse med badekar. Forældrene kan eksempelvis indtage det fjerde værelse ved den mindste entré, hvor også det andet badeværelse er placeret. Tilmed har I et femte værelse med forskellige anvendelsesmuligheder.

?Ude kan I udforske den nydeligt, beplantede have med flere terrasser, hyggekroge og drivhus til de grønne fingre.