Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JNL02079
Kontant
7.195.000
Udbetaling
360.000
Brutto / netto
29.250 / 25.851
Boligtype
Villa
Opført
1947
Energimærke
D
Boligareal
183 m2
Kælder
105 m2
Grundareal
731 m2
Stuer/Vær./Etager
1/4/2
Ejerudgift pr. mdr.
5.110 kr.
Forbrug pr. mdr.
2.297 kr.

Tjørnevej 10
2800 Kongens Lyngby

ENESTÅENDE
VILLA I
LYNGBY

På Tjørnevej 10 centralt i Lyngby kan I erhverve jer denne enestående villa, der breder sig over 183 kvadratmeter foruden 105 bonuskvadratmeter i den yderst anvendelige kælder. Den charmerende ejendom fra 1947 er tegnet af den anerkendte arkitekt Orla Mølgaard-Nielsen og opført i gule mursten brudt af enkelte koksgrå sten, som er spredt i forskellige størrelser for et unikt udtryk. Frontfacadens ruder er blyindfattede, taget er af tegl, og hele herligheden har et eksklusivt og unikt udtryk. Garagen matcher byggestilen og har automatisk elport. Det er desuden værd at nævne, at kommunen har besluttet at lave et støjværn på Tjørnevej inden 2023.

I kan se frem til tre rummelige etager. Fra entréen i stueplan tilgås gæstetoilettet, og etagens resterende kvadratmeter er dedikeret til to smukke stuer en suite, hvoraf den ene har en svensk kakkelovn, og den anden kan bryste sig af et flot sildebensparketgulv. Uno form-køkkenet har en træbordplade og blev opdateret i 2017, hvor væggen mod den ene stue blev væltet for at åbne op og skabe en kogeø med stenbordplade og induktionskogezone med vue til alrummet og haven, som tilgås direkte fra dette rum. På førstesalen venter en rummelig repos, et disponibelt rum, tre gode værelser og et badeværelse med badekar, separat brus og gulvvarme. Afslutningsvis råder kælderen med egen indgang over et praktisk bryggers, et depot samt fire disponible rum, hvoraf det største har gulvvarme.

Ude får I fornøjelsen af en overskuelig have, der er nydeligt anlagt med græsplæne, pæn beplantning og terrasser, hvor I kan tilbringe sommeren under åben himmel. I bosætter jer på centralt beliggende villavej, hvorfra der er gåafstand til hovedgaden samt mindre end én kilometer til Jægersborg og Lyngby Station, skole, daginstitution og indkøbsmuligheder. Pendleren kan ligeledes glæde sig over den nemme tilkørsel til forskellige hovedfærdselsårer, mens der heller ikke er langt til naturskønne omgivelser ved Ermelunden og Dyrehaven.