Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JN07956
Kontant
16.900.000
Udbetaling
845.000
Brutto / netto
68.522 / 60.965
Boligtype
Villa
Opført
1925
Ombygget
2011
Energimærke
E
Boligareal
282 m2
Kælder
63 m2
Grundareal
5.420 m2
Stuer/Vær./Etager
2/5/2
Ejerudgift pr. mdr.
11.885 kr.
Forbrug pr. mdr.
2.954 kr.

Landsebakken 26
2840 Holte

DIREKTE
TIL SØ
OG SKOV

En aldeles unik grund på over 5.000 m2 med sø og skov i Holte danner rammen om denne flotte villa med 345 etagemeter. Her venter smukke, herskabelige rum med et vidunderligt lysindfald, nydelige finesser og kvalitetsmaterialer.

Det helt særlige ved ejendommen er den enorme, frodige grund, som man ikke finder tilsvarende i dette område. Fra huset er der udsigt til en rolig sø, og med træernes foranderlige udseende i baggrunden, er de idylliske omgivelser som taget ud af et maleri. Kvarteret er ét af de bedste tæt på Furesøen, Vaserne og to gode skoler. I Holte er der mulighed for S-tog mod København, så det er nemt at besøge storbyens herligheder.

Den imponerende villa blev gennemrenoveret i 2009, hvor alt foruden ydremure er istandsat med dybeste respekt for det oprindelige udtryk i det bevaringsværdige hus fra 1925. Med gul facade, rødt tegltag og høje, smalle sprossevinduer præsenterer boligen sig elegant, og på bagsiden er der fundet inspiration i nyklassicismen med søljer ved den overdækkede veranda. Inden døre mærker man gulvvarme stort set alle steder, og så er atmosfæren ganske enestående. Især den anseelige stue i midten af hjemmet imponerer med sildebensparket, loftroset og en muret pejs samt verandaudgang. På den ene side af stuen åbenbarer det fornemme køkken-alrum sig med brede planker, verandaudgange og en mageløs svensk-kakkelovn fra 1600-tallet. Køkkenet er snedkerfabrikeret med sartgule fronter – også på kogeøen. Det integrerede gasblus er fra Gaggenau, og så er der to indbyggede køleskabe og en fryser. På den anden side af stuen er der en værelsesafdeling med to værelser og et badeværelse. Førstesalen udgøres af endnu et badeværelse og en møblerbar repos med skydedørsparti ind til ét ud af tre værelser. Afslutningsvis er der mulighed for at se ejendommens lækre kælder med bryggers, vinkælder og to disponible rum.

Et hjem, der skal opleves!