Sagsdata

Sagsnr.
JNL02083
Kontant
3.695.000
Udbetaling
185.000
Brutto / netto
14.541 / 12.981
Boligtype
Villa
Opført
1930
Ombygget
1989
Energimærke
C
Boligareal
147 m2
Grundareal
748 m2
Stuer/Vær./Etager
2/3/2
Ejerudgift pr. mdr.
3.076 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.221 kr.

Ågårdsstræde 4
3550 Slangerup

168 LÆKRE
ETAGE-
METER

Til dig der elsker solrige terrasser, drømmer om en dejlig have og ønsker en smuk klassisk ejendom med sortglaseret tegltag. Efter en travl arbejdsdag er det skønt at komme hjem og slappe af i skønne omgivelser og nyde et hjem fyldt med charme og lækre detaljer. Bemærk at huset byder på i alt 168 veludnyttede m2 som kan opfylde mange forskellige behov. Der er i dag store rummelige værelser og stue, men der kan nemt laves 5 soveværelser, der kan evt. være hjemmeerhverv med kontor eller klinik/behandlingsrum hvis dit behov går i den retning. Allerede når du drejer ind af Ågårdsstræde, vil du glædes over, at komme hjem til en smuk flisebelægning med chaussesten og i det hele taget en ejendom der er klassisk smuk og fremtræder meget velholdt. Du vil blive glad hver dag. Ejendommen er passet godt på og løbende renoveret af de nuværende ejere. Når du ankommer indenfor bliver du mødt af en entre med gæstetoilet og trappe til 1. sal. Derfra kan du træde videre ind i det hyggelige spisekøkken, hvor der er god plads til sultne skolebørn, der kan sidde med lektierne mens du går og laver mad. Fra køkkenet er der direkte udgang til en skøn solterrasse hvor det er oplagt at have udekøkken, som en naturlig forlængelse af køkkenet om sommeren. Juleanden kan naturligvis også grilles mens du gør resten af julemiddagen klar. Stuen er stor nok til, at der kan etableres et ekstra værelse, hvis der skulle være behov for dette, eller netop have juletræet med sin pynt samtidig med huset er fyldt med gæster.

En virkelig gennemtænkt tilbygning af charmerende udestue giver mulighed for optimal udnyttelse af bryggers og ekstra rum, der nemt fungerer som værelse, kontor eller måske endda behandlingsrum hvis du har brug for at have klinik eller lign. hjemmefra. På 1. salen er der i dag indrettet et stort luksus soveværelse med eget walk-in og et stort gennemgangsværelse – dette kan meget nemt etableres til 3 gode selvstændige værelser – sælger har indhentet tilbud på denne ombygning som ikke er specielt omkostningstung. Derudover er der et virkelig dejligt badeværelse med bruseniche og god plads til både børn og voksne kan være der samtidigt.

Slangerup er en af Danmarks ældste købstader med historiske rødder helt tilbage til år 1200. Det er flere gode skoler og nem adgang til både Gymnasie og Handelsskole i Hillerød eller Allerød. Byen byder også på virkelig gode indkøbsmuligheder, træningsfaciliteter som fodbold, fitness og svømmehal samt masser af andre fritidsaktiviteter til børn. Den helt naturskønne område er ligeledes ideelt for dig der er hesteinteresseret eller ønsker at cykle, løbe eller bare nyde naturen. Der er legejungle til de yngste, skaterpark til de lidt større og også Slangerup Bio til de både børn og voksne.