Åbent hus: 1/3 kl. 12:20-12:45

Sagsdata

Sagsnr.
JNL02091
Kontant
6.995.000
Udbetaling
350.000
Brutto / netto
27.467 / 24.777
Boligtype
Rækkehus
Opført
1943
Energimærke
C
Boligareal
102 m2
Kælder
51 m2
Grundareal
270 m2
Stuer/Vær./Etager
1/3/4
Ejerudgift pr. mdr.
4.219 kr.
Forbrug pr. mdr.
909 kr.

Blomstervænget 89
2800 Kongens Lyngby

TÆT PÅ
180 ETAGE-
METER

Endelig en mulighed for et lækkert og istandsat rækkehus i Far til fire-husene. Her er mange gode ekstra m2 – som skal opleves. Både et lækkert loftsrum på toppen med velux-vinduer og en virkelig veludnyttet kælder giver dig et hus med tæt på 180 brugbare m2. Her bosætter I jer i et fantastisk område tæt på by og natur, ligesom boligen er særdeles velindrettet.

I 2018 har hjemmet gennemgået en større renovering, hvor der eksempelvis er lavet delvist nye el- og VVS-installationer, lagt nyt gulv i stueetagens køkken, alrum og stue, udskiftet alle vinduer og døre samt opsat ekstra radiatorer i blandt andet kælderen. Ydermere er der isat et fantastisk Kvik-køkken, som præsenterer sig i et flot, råt udtryk med sorte fronter og en træbordplade, der lysnes af eksklusive, belgiske fliser på væggen med looket fra antikke spejle. Dertil kommer lys i skufferne, en induktionskogezone og en Quooker i messing. Køkkenet glider videre over i den indbydende stue, hvor dagslyset vælter ind, og der er forbindelse til to terrasser, en på hver side af huset. På førstesalen venter tre soveværelser uden skråvægge sammen med det nyere badeværelse med væghængt toilet, vandbåren gulvvarme, Vola-vandhane og et specialfremstillet RAW-modul fra Svane. Bevæger I jer en etage op, møder I et disponibelt loftsrum i boligstandard med to velux-vinduer og opbevaringsplads i skunken. I kælderen er der bonuskvadratmeter i lækker kvalitet, så anvendelsesmulighederne synes uendelige. Her står to disponible rum og et bryggers med vaskefaciliteter fra Miele til rådighed. Yderligere er der installeret toilet i bryggers i kælder.

Forhaven byder på en dobbelt parkering, en lille græsplæne samt en hyggelig fliseterrasse, mens baghaven byder på både en hævet træterrasse og også en mindre græsplæne. Med udgangen fra alrummet, er det oplagt at have grillen stående lige udenfor og terrassen vil være en forlængelse af alrummet. Skal du lufte hund, eller trænger du til en gåtur, kan du nyde den friske luft i nærliggende Mariebjerg Kirkegårds grønne arealer. Dette er anlagt af en arkitekt og har et skønt skovområde. Her kan I mærke en helt særlig ro i den ellers travle by. Samtidig får I gåafstand til Lyngby Station, indkøb og dagtilbud, mens cyklen kan få jer til skole. Rådhuspladsen er kun lidt over tyve minutters bilkørsel væk.