Åbent hus: 1/3 kl. 13:00-13:20

Sagsdata

Sagsnr.
JNG02004
Kontant
7.695.000
Udbetaling
385.000
Brutto / netto
30.393 / 27.384
Boligtype
Ejerlejlighed
Opført
1882
Energimærke
D
Boligareal
151 m2
Stuer/Vær.
3/2
Ejerudgift pr. mdr.
4.460 kr.
Forbrug pr. mdr.
673 kr.

Nørre Søgade 9A, 1. tv.
1370 København K

UDSIGT
OVER
SØERNE

151 kvm. stilsikker herskabslejlighed med sublim udsigt over Søerne. I velholdt ejendom finder du denne sjældent udbudte smukke, lyse og rummelige hjørnelejlighed direkte til Søerne på Nørre Søgade. Absolut central beliggenhed lige ved det ikoniske Hotel Kong Arthur, to minutter fra gourmetshopping i Torvehallerne samt Nørreport og Købmagergade. Og samtidig lige på den anden side af skønne Nørrebro med lokalt leben på Nørrebrogade, kaffebarer og hyggelige Skt. Hans Torv.

Da denne hjørnelejlighed er orienteret mod Peblinge Sø, har den en meget flot planløsning med en kæmpe dagligstue (opr. to stuer som kan genetableres for et evt. ekstra værelse), spisestue og soveværelse ensuite mod Søerne. Der er et imponerende vue fra de ni vinduespartier mod vandet. Adgang via lang entré med wauw-velkomst i den store stue, hvor du straks drages af udsigten. Dejlig spisestue med dobbelte franske fløjdøre i direkte forbindelse med skønt åbent køkken fra Uno Form, holdt i lyse farver og stål. Fra køkkenet er der udgang til altan og en lille gård. Smukke sildebensparketgulve i stuerne og resten af lejligheden fine plankegulve. Nye termovinduer mod gaden samt nye forsatsvinduer. Skønt stort soveværelse med to fag vinduer mod Søerne og indbyggede skabe. Smukt og smagfuldt istandsat flisebadeværelse med lækkert marmorgulv, stor bruseafdeling, gulvvarme, håndklædetørrer og vindue mod gården. For enden af lejligheden er der et mindre gæste/børneværelse mod gården.

Du kan overhovedet ikke høre Nørre Søgade, da lejligheden er totalt lydsikret. Her er lejligheden til feinschmecker-parret eller familien, der ønsker plads, lys, udsigt og en særdeles unik beliggenhed.