Sagsdata

Sagsnr.
JN07880
Kontant
5.995.000
Udbetaling
300.000
Brutto / netto
24.116 / 21.454
Boligtype
Villa
Opført
1938
Ombygget
2004
Energimærke
D
Boligareal
167 m2
Kælder
87 m2
Grundareal
872 m2
Stuer/Vær./Etager
3/3/3
Ejerudgift pr. mdr.
6.434 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.507 kr.

Hegnsvej 26
2850 Nærum

SKØN
VILLA
I NÆRUM

På en attraktiv adresse i Nærum kan I netop nu overtage denne spændende villa på 167 kvadratmeter plus 87 bonuskvadratmeter i kælderen. Den gode planløsning byder på plads til familien med skønne værelser og lyse leverum. I bosætter jer centralt med kort afstand til størstedelen af hverdagens fornødenheder. Inden for en radius af 800 meter finder I således skole, daginstitution, offentlig transport og indkøb, mens Dyrehaven på dn anden side af vejen indbyder til naturskønne gåture. Pendleren kan desuden glæde sig over den nemme adgang til motorvejen, som nås efter få minutters kørsel, og det samme gør sig gældende for stranden ved Skodsborg.

Ejendommen fra 1938 er tegnet af en af de store danske arkitekter, Mogens Lassen, en af pionererne indenfor dansk funktionalisme. Huset har siden 2009 fået lavet nyt køkken, Timberman Wideplank-gulve og gulvvarme i hele stueetagen på nær entréen. Senest er førstesalen nymalet i 2019. Stueplanet udgøres primært af opholdsmiljøet bestående af køkken-alrum og to hyggelige stuer en suite i forskudte plan. Stuerne har imponerende teak- eller mahogni-glaspartier, der gavmildt trækker solens stråler ind. Svane-køkkenet giver familiekokken de absolut bedste betingelser for kulinariske udskejelser ved den ekstra lange Corian-bordplade. Livretterne fremtrylles med hjælp fra en Miele-induktionskogezone og -dampovn, mens der er indbygget emhætte i loftet samt Quooker. Alrummet opvarmes af en stemningsskabende brændeovn, og etagen fuldendes af et værelse samt et gæstetoilet. På førstesalen venter en møblérbar repos, som har en karnap med fransk altan. Dertil kommer to indretningsvenlige værelser, der kan benyttes som børneværelser, kontor eller hobbyrum alt efter jeres ønsker og behov. Afslutningsvis kan I se frem til et væld af brugsmuligheder i kælderens fem disponible rum, krybekælderen og badeværelset med badekar samt separat brus.

Grunden er anlagt med en nydelig forhave og indkørsel samt en ugeneret baghave med græsplæne, et skur og en stor terrasse. Her er der mange solrige timer i vente med lækker grillmad på tallerkenen og kølig rosé i glasset.