Åbent hus: 1/3 kl. 11:30-12:00

Sagsdata

Sagsnr.
JNL02100
Kontant
8.495.000
Udbetaling
425.000
Brutto / netto
33.342 / 30.078
Boligtype
Villa
Opført
1963
Ombygget
2009
Energimærke
C
Boligareal
295 m2
Grundareal
1.226 m2
Stuer/Vær./Etager
1/9/2
Ejerudgift pr. mdr.
9.608 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.695 kr.

Dyrehavegårdsvej 45
2800 Kongens Lyngby

TÆT

DYREHAVEN

Et vidunderligt lysindfald, kvalitetsmaterialer og masser af plads er blot nogle af kendetegnene ved denne flotte villa nær Dyrehaven i Lyngby. De knap 300 m2 byder på en forældreafdeling foruden fem værelser og en fantastisk loftshøjde på omkring 7,5 meter i alrummet, mens haven er enkel med flere solrige terrasser. Med omkring 150 meter til nærmeste låge til Dyrehaven og et grønt område lige overfor huset, må man sige, at I får en idyllisk beliggenhed.

Ejendommen fik i 2015-2016 installeret et nyt køkken inklusiv hvidevarer. I 2018 kom turen til bryggersets inventar, ligesom der samme år er lagt ny gulvbelægning i bryggers og entré. Ude er der foretaget diverse murerarbejde i 2018-2019. Ydermere kan I se frem til et godt indeklima med Genvex-anlæg, og så får I gulvvarme i stue, køkken-alrum, gæstetoilet, det ene badeværelse og i entreen. Allerede udefra fremtræder ejendommen bemærkelsesværdig – et udtryk som fortsætter indenfor, særligt i det store opholdsmiljø med stue og køkken-alrum i direkte forbindelse. Her føres det brede glasparti i gavlen med op til det kipførte loft, hvilket beriger med en enestående atmosfære. Det sorte Kvik-køkken med egetræsbordplade skaber kontrast, og så får hjemmets amatørkok fortrinlige betingelser med Quooker og Siemens hårde hvidevarer. Fra alrummet kan I tilgå en vestvendt terrasse, og i forlængelse af køkkenet venter bryggerset. Resten af stueplanet har to værelser, et gæstetoilet og et badeværelse samt forældreafdelingen med soveværelse, eget badeværelse og udgang til en overdækket terrasse. På første sal får I fra reposen udsigt over alrummet, mens der også ligger et badeværelse og yderligere tre værelser, hvoraf ét har dør til et disponibelt rum.

I befinder jer ideelt i forhold til skole og Lyngby Centrum med handelsmuligheder, butikker og skønne spisesteder. Et hjem, der skal opleves.