Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JNL02114
Kontant
2.250.000
Udbetaling
115.000
Brutto / netto
9.219 / 8.172
Boligtype
Ejerlejlighed
Opført
1958
Energimærke
C
Boligareal
76 m2
Stuer/Vær.
1/2
Ejerudgift pr. mdr.
2.959 kr.
Forbrug pr. mdr.
820 kr.

Cedervænget 13, 1. th.
2830 Virum

CENTRAL
PLACERING
I VIRUM

Denne treværelseslejlighed rummer veldisponerede kvadratmeter, der fordeler to værelser foruden den lyse stue og køkkenet med plads til et spisebord. Trumfkortet må siges at være den vestvendte altan, hvor I får gavn af solens stråler det meste dagen, og dertil kommer den centrale beliggenhed i Virum tæt på alle behov og mere til. Til ejendommen hører brugsret til den fælles parkeringsplads, og i bygningens kælder har I adgang til et privat depotrum samt et vaskerum. I 2017 blev der isat nye vinduer, og da taget også er skiftet, venter der ikke udgifter til disse poster.

Lejligheden er i 2020 blevet malet, og de veludnyttede kvadratmeter afsløres allerede ved entréens indbyggede skabe, så garderoben elegant kan gemmes væk. Herfra leder fordelingsgangen jer rundt i boligen, og rundturen kan starte i køkkenet, hvor den vinklede facon efterlader rum til at placere et spisebord. Lyset strømmer ind i stuen fra vinduerne mod vest, der samtidig udvisker grænsen mellem inde og ude. I de varme måneder kan altandøren stå åben, så en frisk brise inviteres ind. Lejligheden fuldendes af to regulære værelser, hvorfor boligen appellerer til den lille familie eller parret, og så mangler I blot at se badeværelset med kar.

Med en beliggenhed i hjørnet af bygningen har I læ på altanen, hvor I kan placere et cafésæt og nyde en kold forfriskning og udsigten til ejendommens grønne arealer. Alle hverdagens behov er i bekvemmelig afstand med kun 300 meter til Virumhallerne, Fuglsanggårdsskolen og daginstitution. En lille spadseretur kan føre jer til Virum Torv med et flot udvalg af dagligvarebutikker og Virum Station. Er I til naturskønne oplevelser, ligger Geelskov blot 500 meter fra adressen, mens distancen til Furesø tager ti minutter på cyklen.